ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Formuepleje: Carlsberg må satse på Asien

De høje forventninger til Carlsbergs russiske øl-eventyr er sat ned efter dagens regnskab. Sådan siger formueforvalter i Formuepleje Jens Rygaard til Børsen tv.

Det er fortsat udsigten til en øget ølafgift i Rusland, der ifølge Jens Rygaard truer med at trække tæppet væk under Carlsbergs vækst i Rusland.

Carlsberg henter en stor del af indtjeningen på det russiske marked, hvor bryggeriet har en markedsandel på over 40 pct.

"Historien i Rusland er blegnet. Flere storinvestorer er uden tvivl skuffet. Ølafgifterne vil blive sat op i Rusland. Det er der ingen tvivl om. Om det så bliver 200 pct., som regeringen truer med, er usikkert," siger Jens Rygaard.

Den hollandske konkurrent Heineken valgte for nylig at lukke to bryggerier i Rusland.

"Jeg vil ikke afvise, at Carlsberg vælger at gøre det samme i Rusland, for at opretholde indtjeningen på det nuværende høje niveau," siger Rygaard.

Carlsberg vil derfor ifølge Jens Rygaard zoome ind på vækstmarkederne i Asien ved at opruste med opkøb.

"Al fokus vil blive kastet på Asien," siger Jens Rygaard.

På trods af dagens skuffende regnskab, står Carlsberg dog stærkt i forhold til konkurrenterne, vurderer Jens Rygaard.

"Der er ikke meget toplinievækst at hente på ølmarkedet generelt. Væksten skal drives ved omkostningsreduktioner, og her klarer Carlsberg sig rigtig fornuftigt," siger Jens Rygaard.

Se hele indslaget ved at klikke på Børsen tv.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis