Uanset om forældrekøbet ender med at blive en ejer- eller andelslejlighed, er der flere krøller i reglementerne, som både forældre og børn bør være opmærksomme på.
Hvis ikke man er opmærksom, kan det ende med, at skattefar kommer og kræver sin del af huslejeindtægten af forældrene, og afhængig af, hvilken model man vælger, er der forskellige muligheder for, hvilke omkostninger i forbindelse med udlejningen, der kan trækkes fra.
De følgende eksempler forudsætter alle, at lejlighedens ejere er en eller flere forældre, som lejer lejligheden ud til deres barn.
Svært at smide lejere ud
Hvis lejligheden har mere end et værelse, er det oplagt at leje et eller flere værelser ud til eksempelvis barnets kammerater. Det vil gøre en i forvejen attraktiv husleje for barnet endnu mindre, men her skal man være opmærksom.
”Lejeloven gør, at det kan være svært at smide lejere ud, og derfor bør forældre ikke udleje direkte til andre end deres eget barn,” siger boligadvokat Klaus Lunøe fra Lunøe Advokatfirma.
Han fortæller, at det derfor bør være barnet, der fremlejer et værelse. Barnets lejeindtægt vil være skattefri, så længe lejen inklusiv forbrug maksimalt udgør 2/3 af den husleje, barnet betaler sine forældre.
Hvis barnet betaler 3000 kr. i husleje til sine forældre, kan barnet altså fremleje et værelse til 2000 kr. inklusiv forbrug uden at blive beskattet af lejeindtægten.
Indtægten fra fremlejen vil dog indgå i barnets husstandsindkomst. Det betyder blandt andet, at muligheden for at få boligsikring bliver ringere, ligesom det kan påvirke barnets ret til at modtage SU.
Udgifter kan trækkes fra
For forældrene vil huslejeindtægten fra barnet tælle som personlig indkomst, og derfor risikerer forældrene at skulle betale topskat af lejeindtægten.
De driftsudgifter, der er forbundet med lejligheden – eksempelvis ejendomsskat, bidrag til ejerforeningen og vedligeholdelsesudgifter – kan dog trækkes fra.
Ved at vælge en alternativ beskatningsform bliver det også muligt at trække renteudgifterne fra.
Der er to muligheder. Den ene er virksomhedsskatteordningen – i daglig tale VSO – og den anden er kapitalafkastordningen.
Ved at bruge VSO kan man opnå fuldt fradrag for de renteomkostninger, der er forbundet med at låne pengene til lejligheden.
Ulempen ved VSO er dog, at ordningen stiller større krav til regnskab og selvangivelse, og derfor vil det ofte være nødvendigt at få en revisor ind over. Udgiften til revisor kan dog også trækkes fra.
Kapitalafkastordningen giver ikke altid mulighed for at trække den fulde renteudgift fra, da man skal have en kapitalindkomst, som renteudgifterne kan modregnes i.
Til gengæld er kravene til regnskabet med kapitalafkastordningen så simple, at det ofte kan klares af forældrene selv.
”Tommelfingerreglen er, at hvis man betaler en stor del af lejligheden kontant, og derfor har relativt små renteudgifter, vil kapitalafkastordningen være den bedste,” siger Klaus Lunøe og fortsætter:
”Har man derimod store renteudgifter, vil man få størst gavn af virksomhedsordningen.
Hvis ikke man er opmærksom, kan det ende med, at skattefar kommer og kræver sin del af huslejeindtægten af forældrene, og afhængig af, hvilken model man vælger, er der forskellige muligheder for, hvilke omkostninger i forbindelse med udlejningen, der kan trækkes fra.
De følgende eksempler forudsætter alle, at lejlighedens ejere er en eller flere forældre, som lejer lejligheden ud til deres barn.
Svært at smide lejere ud
Hvis lejligheden har mere end et værelse, er det oplagt at leje et eller flere værelser ud til eksempelvis barnets kammerater. Det vil gøre en i forvejen attraktiv husleje for barnet endnu mindre, men her skal man være opmærksom.
”Lejeloven gør, at det kan være svært at smide lejere ud, og derfor bør forældre ikke udleje direkte til andre end deres eget barn,” siger boligadvokat Klaus Lunøe fra Lunøe Advokatfirma.
Han fortæller, at det derfor bør være barnet, der fremlejer et værelse. Barnets lejeindtægt vil være skattefri, så længe lejen inklusiv forbrug maksimalt udgør 2/3 af den husleje, barnet betaler sine forældre.
Hvis barnet betaler 3000 kr. i husleje til sine forældre, kan barnet altså fremleje et værelse til 2000 kr. inklusiv forbrug uden at blive beskattet af lejeindtægten.
Indtægten fra fremlejen vil dog indgå i barnets husstandsindkomst. Det betyder blandt andet, at muligheden for at få boligsikring bliver ringere, ligesom det kan påvirke barnets ret til at modtage SU.
Udgifter kan trækkes fra
For forældrene vil huslejeindtægten fra barnet tælle som personlig indkomst, og derfor risikerer forældrene at skulle betale topskat af lejeindtægten.
De driftsudgifter, der er forbundet med lejligheden – eksempelvis ejendomsskat, bidrag til ejerforeningen og vedligeholdelsesudgifter – kan dog trækkes fra.
Ved at vælge en alternativ beskatningsform bliver det også muligt at trække renteudgifterne fra.
Der er to muligheder. Den ene er virksomhedsskatteordningen – i daglig tale VSO – og den anden er kapitalafkastordningen.
Ved at bruge VSO kan man opnå fuldt fradrag for de renteomkostninger, der er forbundet med at låne pengene til lejligheden.
Ulempen ved VSO er dog, at ordningen stiller større krav til regnskab og selvangivelse, og derfor vil det ofte være nødvendigt at få en revisor ind over. Udgiften til revisor kan dog også trækkes fra.
Kapitalafkastordningen giver ikke altid mulighed for at trække den fulde renteudgift fra, da man skal have en kapitalindkomst, som renteudgifterne kan modregnes i.
Til gengæld er kravene til regnskabet med kapitalafkastordningen så simple, at det ofte kan klares af forældrene selv.
”Tommelfingerreglen er, at hvis man betaler en stor del af lejligheden kontant, og derfor har relativt små renteudgifter, vil kapitalafkastordningen være den bedste,” siger Klaus Lunøe og fortsætter:
”Har man derimod store renteudgifter, vil man få størst gavn af virksomhedsordningen.
