Investorerne har givet NKT-aktien en hård medfart, efter at kabelproducenten i midten af november præsenterede sit regnskab for årets tredje kvartal. En nedjustering og et farvel til den administrerende direktør har tynget aktien, der er faldet med 18,9 pct. siden, men mandag kan NKT komme i fokus for det mere positive.
Kabelproducenten har søndag præsenteret sin største offshoreordre nogensinde på 270 kilometer offshore-stærkstrømskabel af typen AC XLPE og cirka 8 kilometer onshore af samme type til det tyske havvindmølleprojekt Ostwind 2. Prisen lyder på 300 mio. euro, svarende til 2,2 mia. kr., hvilket bringer NKT's samlede ordreindgang op på 800 mio. euro i årets anden halvdel. Aktien steg fredag med 0,7 pct. til 90,85 kr.
Vender man blikket mod USA, faldt de amerikanske indeks, efter at de danske handlere lukkede bøgerne fredag, men mandag handles de amerikanske aktiefutures med stigninger på 0,5-0,7 pct. Det kan indikere en positive åbning for det danske eliteindeks, C25, der fredag steg med 1,5 pct. til 1032,17 med 21 af indekset 25 aktier i grønt farvand.
NOVO HAR AFSLUTTET PIONEER-STUDIER
Kort inden at fondsbørsen fredag gik på weekend, præsenterede Novo Nordisk data fra fase 3-studiet Pioneer 6 med oral Semaglutid, hvorfor selskabet igen kan komme i fokus. Studiet viste en overbevisende reduktion i hjerte-kar-dødeligheden hos type 2-diabetikere, og det lagde yderligere til aktiekursen, som endte med at stige med 3,7 pct. til 297 kr.
Medicinalkoncernen har nu præsenteret ti positive studier med oral Semaglutid i år, men alligevel er Novo Nordisk-aktien faldet med 11 pct. i 2018. Det undrer Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen, for diabetespillen ser ud til at have et flerdobbelt blockbuster-potentiale.
- Oral Semaglutid adresserer et marked på langt over 100 mia. kr., hvor 75 pct. af patienterne målt på volumen benytter sig af tabletter. Men udviklingen hænger sammen med frygt for prispres på diabetesmidler og især insulin, hvilket vejer tungt i investorernes bevidsthed i øjeblikket, siger han til Ritzau Finans.
SMÅT MED SELSKABSSPECIFIKKE NYHEDER
Det er generelt småt med selskabsspecifikke nyheder mandag morgen. Ambu kan derfor endnu engang kan komme i investorernes søgelys. De sidste tre handelsdage har aktiekursen således lagt 19,2 pct. til - senest 6,6 pct. fredag, hvor den lød på 133,20 kr. Kursstigningerne blev indledt onsdag, hvor topchef Lars Marcher købte yderligere aktier i selskabet.
Mærsk-aktierne kan også komme i fokus, efter at den franske konkurrent CMA CGM fredag kom med regnskab, der nok viste en toplinjevækst, men hvor driftsindtjeningen bakkede på grund af stigende udgifter til brændstof. Mens B-aktien i Mærsk fredag lagde 0,8 pct. oven i kursen til 8868 kr., steg A-aktien med 1 pct. til 8295 kr.
Blandt sidepapirerne kan der komme fokus på Bording. Kommunikationskoncernen, hvis aktie fredag kostede 620 kr., præsenterer således regnskab for årets tredje kvartal. Bording forventer i 2018 en omsætning på cirka 670 mio. kr. og et EBITDA-resultat på omkring 45 mio. kr.
/ritzau/FINANS