ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fionia kaster sin kærlighed på Lundbeck

Investorerne tillagde ikke en nyerklæret kærlighed til Lundbeck-aktien fra Fionia Bank den store værdi i dagens børshandel.

Lundbeck måtte tage til takke med placeringen som dagens fjerde dårligste investering i C20 med et fald på 2,3 pct., hvilket overgik gennemsnittet af de 20 eliteaktiernes nedtur med 2 procentpoint.

Det er til trods for, at den fynske bank Fionia Bank, der i morgen starter tilværelsen på ny som Fionia Bank efter at have været forbi Finansiel Stabilitet, har ændret sin anbefaling på aktien.

Frem til i dag anbefalede banken sine investorer at sælge Lundbeck-aktierne i deres portefølje, men nu er holdningen en helt anden.

Fionia Banks analytikere venter, at Lundbeck på tre til 12 måneders sigt vil overgå markedet, og det udløser en købsanbefaling.

Lundbeck-aktien ligger med et plus for året på 15 pct. efter at have rejst sig en tredjedel i kursværdi siden 1. april. Det giver en kurs på 126,50 kr.

De øvrige C20-aktier med købsanbefalinger på Fionia Banks liste er Danske Bank, Sydbank, Danisco, Carlsberg, Genmab, NKT, Lundbeck, Novo Nordisk, DSV og FLSmidth.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis