ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Favoritaktie trods kursfuser

Privatinvestorernes evne til at ramme rigtigt er ikke altid lige god. Således steg Vestas' popularitet i 2009, selv om aktiekursen ikke rokkede sig markant.

Omvendt blev der solgt godt ud af Danske Bank-aktier, der til gengæld steg over 110 pct.

Det fremgår af internetmægleren Nordnets opgørelse, der gør status over vindere og tabere i 2009. Kunderne valgte at bruge ekstra 76 mio. kr. på aktier i Vestas, mens aktien kun præsterede et plus på 4 pct.

Samtidig topper Danske Bank listen over aktier, som investorerne vendte ryggen med et salg af aktier for 52,5 mio. kr., mens aktien blev mere end fordoblet til kurs 118.

Det skal retfærdigvis dog med, at salget af med både Danske Bank og Vestas tog fart i december, hvor der alene blev nettosolgt Danske Bank-aktier for 41 mio. kr.

Favoritaktie

"Vestas topper listen over årets mest købte aktie hos Nordnet, og den høje omsætning samt de store kursudsving gør, at den er de mest aktive investorers favoritaktie," konstaterer Nordnets danske chef, Max Gandrup.

Investorerne gennemførte lige under 35.000 handler med Vestas-aktier alene i december, der ifølge Nordnet var præget af et skatterelateret udsalg. Det er tre gange så mange handler som nummer to på listen, FLSmidth.

Mæglernes top 10

De danske internetmæglere tæller også Saxo Bank og og E-Trade Bank. Og på deres samlede liste for hele 2009 topper Vestas også med tre gange så mange handler som nummer to, Carlsberg. (se grafik)

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis