Mandagens halvårsregnskab fra bryggerigruppen Efes har øget spændingen forud for Carlsbergs halvårsregnskab den 5. august vedrørende udviklingen på det russiske ølmarked.
Det mener finanshuset Cazenove og henviser til det fald i de solgte mængder i Rusland, som Efes nævner i sit regnskab.
Efes taler om, at det russiske ølmarked i første halvår trak sig sammen med 'høje, encifrede tal'.
"Da mængderne faldt 7 pct. i første kvartal, indikerer dette et fald på mindst 8-9 pct. i andet kvartal," lyder tolkningen fra Cazenove-analytiker Matthew Webb, der skønner, at Carlsberg for kvartalet vil rapportere om en nedgang på 6-7 pct.
"Som en relativ mindre aktør i Rusland har Efes ikke et perfekt overblik over markedet, men udmeldingerne er endnu en grund til at være en smule forsigtig op til Carlsbergs kvartalsregnskab," skriver Webb og fortsætter:
"Da toplinjen (omsætningen, red) for Vesteuropa sandsynligvis vil være svag, hvilket belaster overskudsmarginerne for denne region, og det samme gør sig gældende for Østeuropa, så er Carlsberg fuldstændig afhængig af en meget stærk udvidelse af marginerne hos BBH for at kunne fremlægge gode kvartalstal."
Cazenove tror fortsat, at Carlsberg vil komme i mål med sin helårsforventning om et driftsoverskud (EBIT) på 'mindst 9 mia. kr.'. Anbefalingen af aktien er uændret 'overweight', hvilket kan sættes op mod en neutral-anbefaling for bryggerisektoren generelt.
Efes har en andet af det russiske ølmarked på omkring 10 pct. Det Carlsberg-ejede BBH dominerer med en andel på godt 38 pct.
Nyhedsbureauet Direkt