Med SRSF-regeringens planer om at sænke pensionsloftet til 50-60.000 kr. mens der ikke bliver tilføjet et loft over livrenterne, er debatten om danskernes pensionsformer påny blusset op.
Her følger derfor et kort portræt af de tre pensionsformer, hvor SRSF-regeringens finanslovsforslag ikke er medtaget:
Læs: Pensionsloft bliver halveret
Kapitalpension:
1.971.280 danskere indbetalte i 2010 til en kapitalpension.
606.622 personer indbetalte gennem en individuel ordning, mens 1.364.658 indbetalte til en arbejdsgiveradministreret ordning.
Med kapitalpensionen bliver pensionsopsparing udbetalt på en gang,
46.000 kr. er det beløb, man maksimalt kan indbetale på en kapitalpension i 2011, og man får fradrag for indbetalingen i den personlige indkomst - dog ikke i topskatten.
Kapitalpensionen kan udbetales fra det år, man når efterlønsalderen, men skal senest være udbetalt 15 år efter.
Når pensionen bliver udbetalt, skal man betale en afgift til staten på 40 pct.
Ratepension:
En ratepension udbetaler de penge, man har sparet op - og ikke en krone mere - i årlige rater fordelt på 10, 15 og 20 år.
Den ordning har 1.618.210 personer valgt, hvor 279.172 indbetaler via en individuel ordning, mens 1.339.038 gør det gennem en arbejdsgiveradministreret ordning.
Fra 1. januar 2010 begyndte indbetalingerne på en ratepension at tælle med i det årlige fradragsloft på 100.000 kr.
Man skal dog stadig betale indkomstskat af udbetalingerne.
Dør man, før opsparingen er brugt, tilfalder resten af pengene arvingerne.
Livrentepension:
Uanset hvor gammel man bliver, og hvor meget man har sparet op, bliver en livrentepension udbetalt fra man går på pension til man dør.
Det har 2.163.759 personer valgt. 213.127 indbetaler gennem en individuel ordning, mens 1.950.632 betaler via en arbejdsmarkedsordning.
Med en livrente får man kun penge udbetalt, så længe man er i live. I tilfælde af at man dør, går resten af pengene til pensionselskabets øvrige opsparere med livsrentepension.
Her følger derfor et kort portræt af de tre pensionsformer, hvor SRSF-regeringens finanslovsforslag ikke er medtaget:
Læs: Pensionsloft bliver halveret
Kapitalpension:
1.971.280 danskere indbetalte i 2010 til en kapitalpension.
606.622 personer indbetalte gennem en individuel ordning, mens 1.364.658 indbetalte til en arbejdsgiveradministreret ordning.
Med kapitalpensionen bliver pensionsopsparing udbetalt på en gang,
46.000 kr. er det beløb, man maksimalt kan indbetale på en kapitalpension i 2011, og man får fradrag for indbetalingen i den personlige indkomst - dog ikke i topskatten.
Kapitalpensionen kan udbetales fra det år, man når efterlønsalderen, men skal senest være udbetalt 15 år efter.
Når pensionen bliver udbetalt, skal man betale en afgift til staten på 40 pct.
Ratepension:
En ratepension udbetaler de penge, man har sparet op - og ikke en krone mere - i årlige rater fordelt på 10, 15 og 20 år.
Den ordning har 1.618.210 personer valgt, hvor 279.172 indbetaler via en individuel ordning, mens 1.339.038 gør det gennem en arbejdsgiveradministreret ordning.
Fra 1. januar 2010 begyndte indbetalingerne på en ratepension at tælle med i det årlige fradragsloft på 100.000 kr.
Man skal dog stadig betale indkomstskat af udbetalingerne.
Dør man, før opsparingen er brugt, tilfalder resten af pengene arvingerne.
Livrentepension:
Uanset hvor gammel man bliver, og hvor meget man har sparet op, bliver en livrentepension udbetalt fra man går på pension til man dør.
Det har 2.163.759 personer valgt. 213.127 indbetaler gennem en individuel ordning, mens 1.950.632 betaler via en arbejdsmarkedsordning.
Med en livrente får man kun penge udbetalt, så længe man er i live. I tilfælde af at man dør, går resten af pengene til pensionselskabets øvrige opsparere med livsrentepension.
