Der var tirsdag stigninger til alle de store, europæiske aktiemarkeder. Investorerne håber, at eurozonens finansministre kan blive enige om en klar strategi for, hvordan man kan forhindre en forværring af gældskrisen.
"Konsensus synes lige nu at være, at vi ikke kommer til at se en eskalering af gældskrisen," siger Matthias Jasper, der er aktiechef hos WGZ Bank i Düsseldorf, til Bloomberg News.
EU's finansministre indledte mandag en diskussion om, hvordan man kan styrke brugen af den nuværende hjælpefond.
"Vi skal forbedre vores nuværende finansielle net, så de såkaldte markedskræfter ikke har den mindske tvivl om vores kapacitet til at agere i selv de mest stressede scenarier," sagde Olli Rehn, der er kommissær for økonomiske og monetære anliggender,", ifølge Bloomberg News sent mandag.
Målet er at sikre maksimal effekt af den europæiske stabilitetsfond. Flere presser på for at finde en løsning hurtigt. Efter de seneste veloverstående auktioner i bl.a. Spanien og Portugal, mener Tyskland dog, at der er tid til at forhandle en ny strategi.
Gode nøgletal fra Tyskland og USA var ligeledes med til, at det tyske, franske og britiske marked steg 0,9-1,2 pct.
I London var der fokus på SABMiller, der tidligt tirsdag fremlagde tal for fjerde kvartal. Aktien steg med 1,7 pct. - ifølge Bloomberg News, fordi den organiske volumenvækst var bedre end konsensus. I Holland lukkede Heineken i plus 1,1 pct., mens hjemlige Carlsberg klarede sig endnu bedre med et plus 5,0 pct.
Den britiske boligbygger Taylor Wimpey steg 8,4 pct. Taylor Wimpey meldte om et overskud før skat for 2010, der overgik selskabets egne forventninger.
Finans havde også en god dag med plusser til bl.a. de to spanske storbanker BBVA og Banco Santander på 5,4 og 4,1 pct.
Luksusvareproducenten Burberry klarede sig godt med en stigning på 5,3 pct. efter meldingen om, at selskabet havde en salgsvækst på 27 pct. i tredje kvartal af 2010/11 sammenlignet med den tilsvarende periode året før. Samtidig hævede Burberry forventninger til hele regnskabsåret, der slutter ultimo marts.
Nyhedsbureauet Direkt