ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Erik Damgaard lejer luksusvillaen ud

Finansmanden Erik Damgaard har i over et år forsøgt at sælge sit pragtpalæ i Hellerup, men har ikke haft held med at finde en køber. Nu vil han udleje boligen i stedet for.

Det skriver Bolig.dk.

Erik Damgaard har haft pragtdomicilet til salg siden juni sidste år. Dengang krævede han 79 millioner kroner, men i slutningen af august i år, slog han 11 millioner af prisen.

Men prisnedslaget har ikke fået en køber til at slå til, og nu lejer finansmanden altså sin luksusvilla ud.

Det bekræfter mægler over for Bolig.dk.

Luksus, luksus, luksus

Lejeren af Erik Damgaards millionvilla kommer til at bo med masser af luksus.

Villaen har et boligareal på 435 m2 og yderst attraktiv beliggenhed i Hellerup. Udover luksuriøst køkken og adskillige stuer og værelser, har villaen udsigt til Øresund, privat badebro, vandlift til speedbåd og skinnearrangement til scooter.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad Erik Damgaard indkasserer i husleje, men der er ingen tvivl om, at den nye lejer må betale en sjat penge for at bo til leje hos it- millionæren.

Danmarks dyreste lejebolig lige nu koster for eksempel 65.000 kroner i husleje om måneden. Til sammenligning, så ligger Danmarks dyreste lejebolig i Hellerup og har et boligareal på 300 m2.

Se Erik Damgaards pragtpalæ her

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis