Fondsmæglerselskab er der ikke blinkende tv-skærme og bimlende telefoner. Ro og fred er afgørende, når Michael Voss skal analysere sig frem til de næste vinderaktier. Foto: Mie Hee Christensen
Fundamental aktieanalyse er den klassiske metode, der går ud på at gennemlyse selskabet og dets tal for at vurdere, om aktien er en god investering. En af landets allerbedste på det felt er den erfarne Michael Voss, som ejer Fundamental Fondsmæglerselskab.
Denne artikel er en del af magasinet Børsen Penge -læs det hele her.
På analysehuset Morningstars liste over bedste afkast i de seneste tre år lå hans Fundamental Invest Stock Pick i februar på en imponerende syvendeplads blandt mere end 10.000 fonde globalt. Hans fonde med danske aktier har givet et årligt afkast på 39 pct. i snit, og det blev i hele verden kun overgået af seks fonde, der udelukkende indeholder sundheds- og biotekaktier.
I superaktieåret 2013 var Michael Voss ligefrem verdensmester, den bedste fondsforvalter på Morningstars globale oversigt.
Syv aktier over 100 pct
Afkastet på hans fond var på 83 pct., opnået helt og holdent på danske aktier.
"I 2013 havde vi syv selskaber, der steg over 100 pct.," forklarer han.
Det er selvsagt et gigantafkast, som det er svært at fastholde. Men Michael Voss er ikke i tvivl om hovedårsagen til sine gode resultater.
"Når vi har lavet store afkast, skyldes det, at vi beholder aktierne i lang tid, hvis vi tror på dem. Der er ikke nogen her, der prikker mig på skulderen og siger, at nu er det tid til at sælge – heller ikke selv om en aktie er steget 100 pct.," siger Michael Voss og nævner Pandora, Genmab og Danske Bank som aktier, han har beholdt og tjent mange penge på.
På sit kontor på en sidevej i Trørød nord for København indhenter han naturligvis masser af oplysninger om virksomhederne via årsrapporter, regnskaber og analyser, også fra analytikere i de store finanshuse. Og han kigger på nøgletal som kurs/indre værdi, på forretningsmodellen og på potentialet, for at virksomheden bliver købt. Men hans måske vigtigste redskab til at forstå et selskab er helt enkelt: Han ser ledelsen i øjnene.
"Vi bruger meget tid på at møde ledelsen. Nogle gange kan man danne sig et indtryk i løbet af få sekunder. Mange analytikere kommer med deres lommebøger og skriver alt ned. Men det gør jeg ikke, for så kan jeg ikke koncentrere mig ordentligt om at vurdere dem," siger Michael Voss, der har mødt ledelsen i næsten alle børsnoterede danske selskaber.
Nej til dårlig ledelse
Han er ikke bleg for at sige nej til en aktie, hvis ledelsen gør et dårligt indtryk.
"Det sker, hvis ledelsen ikke har styr på, hvad der foregår i forretningen. Langt de fleste af dem, vi møder, er jo både dygtige og engagerede. Men der er nogle få, som har nået en topposition, bare fordi de har en taktisk begavelse og har udmanøvreret konkurrenterne på vej op. Dem er der nogen af, og det er pivvigtigt at opdage dem, for det er jo mindst lige så vigtigt at finde taberne som vinderne. For taberne er dem, vi skal modregne, når året er gået, og siger: 'Av, dem skulle vi ikke have haft'," siger Michael Voss.
Han har set mange af den slags selskaber, og der er flere kendte imellem, men han vil ikke nævne dem offentligt.
Medium er bedst
Michael Voss kan bedst lide selskaber af middelstørrelse.
"Jeg køber ikke de allermindste, dem med en markedsværdi under 100 mio. kr. Eller dem, hvor jeg ikke kan stole på ledelsen. Jeg føler mig heller ikke helt hjemme i de allerstørste aktier, selv om jeg da er med i dem. Men jeg kan ikke finde noget i dem, som andre ikke kan se, for de er meget stærkt analyseret," siger han.
Fodbold- og håndboldaktier afskriver han på forhånd, fordi det efter hans mening overhovedet ikke er forretningsmæssige forhold, der afgør, om de stiger eller falder.
I det hele taget gør han en dyd ud af at begrænse sig.
"Der er dage, hvor jeg slet ikke handler," siger han og udpeger dermed en af de store svagheder, som han mener, mange private investorer har: De handler så ofte, at omkostningerne æder gevinsten op.
Typisk at sælge for tidligt
Men privatinvestorens mest typiske fejl ligger et helt andet sted, forklarer han.
"Det er at sælge for hurtigt. Det er, at de ikke beholder aktierne længe nok, når de stiger. Men også det omvendte, at man tøver for længe med at sælge en dårlig aktie. Man vil ikke sælge med tab, for det er et nederlag at sælge på 90, hvis man har købt på kurs 100," siger han.
Men at det skulle være et tab, det har investoren helt misforstået, mener han.
"Det er i virkeligheden en befrielse at sælge på 90, hvis man ikke tror på selskabet længere. Det er svært, det tog også mig lang tid at lære. At sælge med tab er det allersværeste," siger Michael Voss.
Rigtig slemt bliver det, hvis aktiens værdi bliver så lav, at investoren synes, det kan være lige meget, om man sælger den eller ej.
"Det er aldrig lige meget. Så længe en aktie er penge værd, men man ikke længere tror på den, så gælder det om at komme ud. Også selv om den er faldet 50 pct., for de aktier piner en, hver gang man ser dem i sin portefølje. Man ved, at man skulle have solgt dem, men man er dumstædig," siger Michael Voss.
Roen er afgørende
Der er fred og ro på kontoret, hvor Michael Voss, et par ansatte og en kat huserer. Der er f.eks. intet tv med løbende aktiekurser, og der er heller ikke masser af kimende telefoner.
"Mæglerne har fået at vide, at de ikke skal ringe, medmindre der er noget vigtigt. Og de fleste kunder ringer heller ikke, medmindre vi har aftalt det. Jeg ville ikke få lavet noget som helst, hvis jeg skulle tale med mange kunder hver dag," siger han.
Men det betyder ikke, at der altid er oceaner af tid til at tage stilling, og her kommer Michael Voss' mange år i branchen ham til gode.
"Der kan ske ting, hvor man må kigge på det straks og skal tage en beslutning på et par minutter. Når der kommer en mægler og siger, at det her skal du investere i, eller det her skal du sælge, så har jeg erfaringen til at vurdere det hurtigt. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg ikke vidste noget om selskabet i forvejen," siger han.
Han er forbløffet over de enorme kursstigninger, som flere store aktier har vist.
For svært at finde en tidobling
"Det er jo egentlig skræmmende at tænke på, at hvis vi går tre år tilbage, så er Vestas blevet tidoblet, Genmab er tidoblet, Pandora er tidoblet. Det kan være svært at fatte, for hvis man tager avisen i dag, så kan man ikke pege på en aktie, der er tidoblet om tre år. Det er for svært," erkender han.
Men mindre kan nok også gøre det, og når man leder, så skal man begynde med at fokusere på ledelsen i selskabet. Man kunne f.eks. tage Pandora.
"Vi ser på, hvordan ledelsen eksekverer, hvordan de ekspanderer, hvor meget de tænker sig om. Der virker det hos Pandora, som om man virkelig er begyndt at tænke sig om. Og så ser vi på guld- og sølvpriserne. Pandora har den aftale med sine 10.000 forhandlere, at guld- og sølvpriserne ikke påvirker dem, priserne er alene Pandoras gevinst eller tab. Hvis prisen stiger, så er det Pandoras problem, hvis den falder, så er det Pandoras fortjeneste. På den måde undgår de at skulle forhandle med en masse forhandlere," siger han.
Han har ingen skudsikker opskrift på, hvordan man får øje på den næste raketaktie.
Han forudså heller ikke superaktien Royal Unibrews utrolig kursridt på 5000 pct. fra 2009 frem til i år.
"Direktøren Henrik Brandt havde ikke gjort sig særlig bemærket i sit tidligere job hos Sophus Berendsen. Men i Royal Unibrew har han gjort det fantastisk. De stod på gravens rand i 2009, da kursen var 25 kr. Den aktie havde været fantastisk at købe der," siger Michael Voss.
Han erkender dog, at selv om det var lykkedes ham at købe den til 30 eller 40 kr., så havde han nok ikke turdet holde fast i den helt til nu.
Andre analysemetoder
Hvad er din holdning til teknisk analyse?
"Jeg bruger det lidt til timing af handler, f.eks. til at se om en aktie er oppe og ramme en top tre-fire gange og er på vej til at bryde gennem et modstandsniveau," siger Michael Voss.
Han er udmærket klar over, at de tekniske analytikere holder skarpt øje med den slags, så der pludselig kan være mange købere til en aktie, og kursen hamrer op. Derfor bør man skele til den tekniske analyse.
"Det bliver aldrig en religion for mig, som det er for nogen, men jeg vil heller aldrig sige, at det er noget pjat, hvor forvoksede drenge sidder med et passersæt, som de bruger på aktiemarkedet," siger han.
Men svagheden ved teknisk analyse er, at man fjerner al den øvrige information, som man kan vurdere en aktie ud fra, synes han.
"Man er ligeglad med, hvordan virksomheden kører, man er ligeglad med, om økonomien er anstrengt, man er ligeglad med, om ledelsen er dygtig, eller om produkterne er på vej til at blive udkonkurreret. Derfor har man skyklapper på, hvis man udelukkende bruger teknisk analyse og betragter alle andre informationer som støj," siger Michael Voss.
Risiko er investere uden viden
Hvad synes du om tilfældighedsmetoden, hvor man kaster en dartpil eller ruller en terning?
"Det svarer vel til, at man køber en ETF på C20-indekset. Så får man hele molevitten. Men man skal ikke tro, at det har noget med risikospredning at gøre. For mig er risiko udelukkende et spørgsmål om at sætte sig ind i tingene. Risiko er, hvis man investerer i noget, man ikke ved noget om," siger han som et ekko af Warren Buffett.
Han sammenligner en ETF eller en indeksfond med at købe en købmandskurv i Netto eller Irma.
"Man kommer hjem og pakker den ud, men halvdelen af varerne kunne man ikke drømme om at købe selv, så dem smider man ud. Når man køber ind i supermarkedet, opfører man sig mere rationelt og køber de ting, man godt kan lide. Det gør man altså ikke på aktiemarkedet, hvis man køber en ETF," siger Michael Voss.
Der findes C20-selskaber, som han ikke vil eje, fordi han ikke bryder sig om dem, eller fordi de er prissat for højt.
"F.eks. er Novozymes et fremragende selskab, men aktien er simpelthen for dyr. Der er så meget forventning til den. Jeg kunne heller ikke drømme om at købe Carlsberg. Men hvis Carlsberg laver et meget stort opkøb i Asien, på 30 mia. kr. eller mere, så må de hente pengene på aktiemarkedet, lige som de gjorde med opkøbet i Rusland i 2008. Det vil betyde en aktieemission til kurs 350 eller 375. Hvis det sker, så vil jeg begynde at kigge på Carlsberg. Jeg vil ikke købe den nu, før emissionen, som jeg ser som en meget større risiko for Carlsberg-aktien end Rusland," siger Michael Voss.
Fundamental aktieanalyse er den klassiske metode, der går ud på at gennemlyse selskabet og dets tal for at vurdere, om aktien er en god investering. En af landets allerbedste på det felt er den erfarne Michael Voss, som ejer Fundamental Fondsmæglerselskab.
Denne artikel er en del af magasinet Børsen Penge -læs det hele her.
På analysehuset Morningstars liste over bedste afkast i de seneste tre år lå hans Fundamental Invest Stock Pick i februar på en imponerende syvendeplads blandt mere end 10.000 fonde globalt. Hans fonde med danske aktier har givet et årligt afkast på 39 pct. i snit, og det blev i hele verden kun overgået af seks fonde, der udelukkende indeholder sundheds- og biotekaktier.
I superaktieåret 2013 var Michael Voss ligefrem verdensmester, den bedste fondsforvalter på Morningstars globale oversigt.
Syv aktier over 100 pct
Afkastet på hans fond var på 83 pct., opnået helt og holdent på danske aktier.
"I 2013 havde vi syv selskaber, der steg over 100 pct.," forklarer han.
Det er selvsagt et gigantafkast, som det er svært at fastholde. Men Michael Voss er ikke i tvivl om hovedårsagen til sine gode resultater.
"Når vi har lavet store afkast, skyldes det, at vi beholder aktierne i lang tid, hvis vi tror på dem. Der er ikke nogen her, der prikker mig på skulderen og siger, at nu er det tid til at sælge – heller ikke selv om en aktie er steget 100 pct.," siger Michael Voss og nævner Pandora, Genmab og Danske Bank som aktier, han har beholdt og tjent mange penge på.
På sit kontor på en sidevej i Trørød nord for København indhenter han naturligvis masser af oplysninger om virksomhederne via årsrapporter, regnskaber og analyser, også fra analytikere i de store finanshuse. Og han kigger på nøgletal som kurs/indre værdi, på forretningsmodellen og på potentialet, for at virksomheden bliver købt. Men hans måske vigtigste redskab til at forstå et selskab er helt enkelt: Han ser ledelsen i øjnene.
"Vi bruger meget tid på at møde ledelsen. Nogle gange kan man danne sig et indtryk i løbet af få sekunder. Mange analytikere kommer med deres lommebøger og skriver alt ned. Men det gør jeg ikke, for så kan jeg ikke koncentrere mig ordentligt om at vurdere dem," siger Michael Voss, der har mødt ledelsen i næsten alle børsnoterede danske selskaber.
Nej til dårlig ledelse
Han er ikke bleg for at sige nej til en aktie, hvis ledelsen gør et dårligt indtryk.
"Det sker, hvis ledelsen ikke har styr på, hvad der foregår i forretningen. Langt de fleste af dem, vi møder, er jo både dygtige og engagerede. Men der er nogle få, som har nået en topposition, bare fordi de har en taktisk begavelse og har udmanøvreret konkurrenterne på vej op. Dem er der nogen af, og det er pivvigtigt at opdage dem, for det er jo mindst lige så vigtigt at finde taberne som vinderne. For taberne er dem, vi skal modregne, når året er gået, og siger: 'Av, dem skulle vi ikke have haft'," siger Michael Voss.
Han har set mange af den slags selskaber, og der er flere kendte imellem, men han vil ikke nævne dem offentligt.
Medium er bedst
Michael Voss kan bedst lide selskaber af middelstørrelse.
"Jeg køber ikke de allermindste, dem med en markedsværdi under 100 mio. kr. Eller dem, hvor jeg ikke kan stole på ledelsen. Jeg føler mig heller ikke helt hjemme i de allerstørste aktier, selv om jeg da er med i dem. Men jeg kan ikke finde noget i dem, som andre ikke kan se, for de er meget stærkt analyseret," siger han.
Fodbold- og håndboldaktier afskriver han på forhånd, fordi det efter hans mening overhovedet ikke er forretningsmæssige forhold, der afgør, om de stiger eller falder.
I det hele taget gør han en dyd ud af at begrænse sig.
"Der er dage, hvor jeg slet ikke handler," siger han og udpeger dermed en af de store svagheder, som han mener, mange private investorer har: De handler så ofte, at omkostningerne æder gevinsten op.
Typisk at sælge for tidligt
Men privatinvestorens mest typiske fejl ligger et helt andet sted, forklarer han.
"Det er at sælge for hurtigt. Det er, at de ikke beholder aktierne længe nok, når de stiger. Men også det omvendte, at man tøver for længe med at sælge en dårlig aktie. Man vil ikke sælge med tab, for det er et nederlag at sælge på 90, hvis man har købt på kurs 100," siger han.
Men at det skulle være et tab, det har investoren helt misforstået, mener han.
"Det er i virkeligheden en befrielse at sælge på 90, hvis man ikke tror på selskabet længere. Det er svært, det tog også mig lang tid at lære. At sælge med tab er det allersværeste," siger Michael Voss.
Rigtig slemt bliver det, hvis aktiens værdi bliver så lav, at investoren synes, det kan være lige meget, om man sælger den eller ej.
"Det er aldrig lige meget. Så længe en aktie er penge værd, men man ikke længere tror på den, så gælder det om at komme ud. Også selv om den er faldet 50 pct., for de aktier piner en, hver gang man ser dem i sin portefølje. Man ved, at man skulle have solgt dem, men man er dumstædig," siger Michael Voss.
Roen er afgørende
Der er fred og ro på kontoret, hvor Michael Voss, et par ansatte og en kat huserer. Der er f.eks. intet tv med løbende aktiekurser, og der er heller ikke masser af kimende telefoner.
"Mæglerne har fået at vide, at de ikke skal ringe, medmindre der er noget vigtigt. Og de fleste kunder ringer heller ikke, medmindre vi har aftalt det. Jeg ville ikke få lavet noget som helst, hvis jeg skulle tale med mange kunder hver dag," siger han.
Men det betyder ikke, at der altid er oceaner af tid til at tage stilling, og her kommer Michael Voss' mange år i branchen ham til gode.
"Der kan ske ting, hvor man må kigge på det straks og skal tage en beslutning på et par minutter. Når der kommer en mægler og siger, at det her skal du investere i, eller det her skal du sælge, så har jeg erfaringen til at vurdere det hurtigt. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg ikke vidste noget om selskabet i forvejen," siger han.
Han er forbløffet over de enorme kursstigninger, som flere store aktier har vist.
For svært at finde en tidobling
"Det er jo egentlig skræmmende at tænke på, at hvis vi går tre år tilbage, så er Vestas blevet tidoblet, Genmab er tidoblet, Pandora er tidoblet. Det kan være svært at fatte, for hvis man tager avisen i dag, så kan man ikke pege på en aktie, der er tidoblet om tre år. Det er for svært," erkender han.
Men mindre kan nok også gøre det, og når man leder, så skal man begynde med at fokusere på ledelsen i selskabet. Man kunne f.eks. tage Pandora.
"Vi ser på, hvordan ledelsen eksekverer, hvordan de ekspanderer, hvor meget de tænker sig om. Der virker det hos Pandora, som om man virkelig er begyndt at tænke sig om. Og så ser vi på guld- og sølvpriserne. Pandora har den aftale med sine 10.000 forhandlere, at guld- og sølvpriserne ikke påvirker dem, priserne er alene Pandoras gevinst eller tab. Hvis prisen stiger, så er det Pandoras problem, hvis den falder, så er det Pandoras fortjeneste. På den måde undgår de at skulle forhandle med en masse forhandlere," siger han.
Han har ingen skudsikker opskrift på, hvordan man får øje på den næste raketaktie.
Han forudså heller ikke superaktien Royal Unibrews utrolig kursridt på 5000 pct. fra 2009 frem til i år.
"Direktøren Henrik Brandt havde ikke gjort sig særlig bemærket i sit tidligere job hos Sophus Berendsen. Men i Royal Unibrew har han gjort det fantastisk. De stod på gravens rand i 2009, da kursen var 25 kr. Den aktie havde været fantastisk at købe der," siger Michael Voss.
Han erkender dog, at selv om det var lykkedes ham at købe den til 30 eller 40 kr., så havde han nok ikke turdet holde fast i den helt til nu.
Andre analysemetoder
Hvad er din holdning til teknisk analyse?
"Jeg bruger det lidt til timing af handler, f.eks. til at se om en aktie er oppe og ramme en top tre-fire gange og er på vej til at bryde gennem et modstandsniveau," siger Michael Voss.
Han er udmærket klar over, at de tekniske analytikere holder skarpt øje med den slags, så der pludselig kan være mange købere til en aktie, og kursen hamrer op. Derfor bør man skele til den tekniske analyse.
"Det bliver aldrig en religion for mig, som det er for nogen, men jeg vil heller aldrig sige, at det er noget pjat, hvor forvoksede drenge sidder med et passersæt, som de bruger på aktiemarkedet," siger han.
Men svagheden ved teknisk analyse er, at man fjerner al den øvrige information, som man kan vurdere en aktie ud fra, synes han.
"Man er ligeglad med, hvordan virksomheden kører, man er ligeglad med, om økonomien er anstrengt, man er ligeglad med, om ledelsen er dygtig, eller om produkterne er på vej til at blive udkonkurreret. Derfor har man skyklapper på, hvis man udelukkende bruger teknisk analyse og betragter alle andre informationer som støj," siger Michael Voss.
Risiko er investere uden viden
Hvad synes du om tilfældighedsmetoden, hvor man kaster en dartpil eller ruller en terning?
"Det svarer vel til, at man køber en ETF på C20-indekset. Så får man hele molevitten. Men man skal ikke tro, at det har noget med risikospredning at gøre. For mig er risiko udelukkende et spørgsmål om at sætte sig ind i tingene. Risiko er, hvis man investerer i noget, man ikke ved noget om," siger han som et ekko af Warren Buffett.
Han sammenligner en ETF eller en indeksfond med at købe en købmandskurv i Netto eller Irma.
"Man kommer hjem og pakker den ud, men halvdelen af varerne kunne man ikke drømme om at købe selv, så dem smider man ud. Når man køber ind i supermarkedet, opfører man sig mere rationelt og køber de ting, man godt kan lide. Det gør man altså ikke på aktiemarkedet, hvis man køber en ETF," siger Michael Voss.
Der findes C20-selskaber, som han ikke vil eje, fordi han ikke bryder sig om dem, eller fordi de er prissat for højt.
"F.eks. er Novozymes et fremragende selskab, men aktien er simpelthen for dyr. Der er så meget forventning til den. Jeg kunne heller ikke drømme om at købe Carlsberg. Men hvis Carlsberg laver et meget stort opkøb i Asien, på 30 mia. kr. eller mere, så må de hente pengene på aktiemarkedet, lige som de gjorde med opkøbet i Rusland i 2008. Det vil betyde en aktieemission til kurs 350 eller 375. Hvis det sker, så vil jeg begynde at kigge på Carlsberg. Jeg vil ikke købe den nu, før emissionen, som jeg ser som en meget større risiko for Carlsberg-aktien end Rusland," siger Michael Voss.
