ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Emirates bliver verdens næststørste flyselskab

Verdens næststørste flyselskab ved udgangen af i år kommer fra Dubai, hvis den nuværende vækstkurve holder.

Emirates er allerede verdens tredjestørste flyselskab, men tager endnu et skridt opad på bekostning af småhostende amerikanske flyselskaber.

Det viser en ny opgørelse fra luftfartskonsulentvirksomheden CAPA, skriver Berlingske Business.

Faktisk kunne Emirates nappe titlen som verdens største allerede i år, hvis ikke de to amerikanske selskaber United og Continental var blevet slået sammen.

Der er dog stadig et stykke vej for Dubai-flyverne op til det fusionerede amerikanske flyselskab.

Der måles på antal potentielle sædekilometer per uge, og skandinaviske SAS er ikke engang i top 50.
Den største europæiske spiller er Lufthansa, der ligger nummer 6 på CAPA's liste - foran både British Airways og Air France.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis