ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Eliteaktier sluttede stærk uge svagt

Set over hele ugen har de danske aktier klaret sig rimelig godt. Fredag strøg C20-indekset dog i minus trukket ned at værre end ventede nøgletal fra USA.

C20-indekset over de mest handlede aktier i Danmark faldt med 0,36 pct. Set over hele ugen er indekset dog steget med 1,35 pct.

I dagens handel var der størst fremgang til Carlsberg der steg med 2,45 pct. Carlsberg-aktien kom dog kort før lukketid under pres, da den russiske Duma fredag stemte for de foreslåede afgiftsforhøjelser på øl i den første behandling af lovforslaget.

Gennemføres forslaget vil det indebære en tredobling af de nuværende ølafgifter.

DSV kom ind på en flot 2, plads oppe med 2,26 pct. efterfulgt af Danske Bank, der steg 1,27 pct.

I bunden lagde Genmab sig nede med 3,42 pct. og D/S Norden nede med 1,85.

Blandt de øvrige aktier på den københavnske børs udmærkede Royal Unibrew sig efter et kvartalsregnskab, der for anden gang i træk bød på en opjustering af forventningerne. Selskabet annoncerede samtidig en aktieemission på 400 mio.
kr., men aktien steg alligevel 15,6 pct. til 178 kr.

Næste uge vil der være fuld fokus på Mærsk, Trygvesta og Genmab, der alle komemr med regnskab.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis