(Opdateret kl. 18.10) - Investorerne på det danske marked var særdeles købelystne torsdag eftermiddag, og eliteaktierne strøg til vejrs.
Det amerikanske aktiemarked er kommet rigtig godt fra start, og de positive takter forstærkede stigningerne herhjemme efter en ellers lunken start torsdag morgen.
Den europæiske centralbankchef, Jean-Claude Trichet, var med til at berolige markederne, da han fastholdte renten rekordlav på 1 pct. og på det efterfølgende pressemøde hævede vækstestimaterne for den europæiske økonomi og kaldte euroen for "en meget troværdig valuta".
Hele 2,1 pct. steg C20-indekset, der dermed endte i kurs 401,8. Det er anden dag i træk, at indekset stiger, og 18 ud af 20 aktier endte med positivt fortegn torsdag.
Stærke tal fra Asien
Positive makroøkonomiske data fra Kina, Japan og Australien har givet god stemning på de europæiske aktiemarkeder generelt, og ikke mindst stærke eksporttal fra Kina var godt nyt for danske virksomheder, der er eksponeret i Asien.
Det gælder blandt andre A.P. Møller-Mærsk, og selskabets B-aktier steg 2,9 pct. til kurs 47.850.
"Nattens og morgenens positive nøgletal fra Kina og Japan har formentlig skabt den optimisme, vi ser i markedet. Vi er stadig komfortable med markederne på det lange sigt. Selskaberne tjener stadig gode penge, og de fleste nøgletal peger i den rigtige retning. Men på kort sigt er nervøsiteten stadig meget stor, og aktiemarkedet er meget afhængigt af den daglige nyhedsstrøm," forklarer Claus Paaske Larsen, chefrådgiver i Nordea, til nyhedsbureauet Direkt.
Øverst i C20-indekset endte Vestas, der steg 3,6 pct. til kurs 285 - muligvis på nyheden om, at mange af selskabets mindre kinesiske konkurrenter ikke vil overleve.
Også Carlsberg steg pænt med 3,5 pct. til kurs 500, efter selskabet meldte ud, at man vil investere over 2 mia. kr. i et kinesisk bryggeri. Dermed ejer det danske bryggeri over en tredjedel af aktierne i Chongquing Brewery .
"Det er absolut positivt, og det giver meget mere mening end snakken om, hvorvidt Fosters var noget for Carlsberg. Det er det ikke, men det her giver mening. Man køber op i en virksomhed, hvor man har en ejerandel i forvejen, og derfor kender virksomheden. Man kan så sige, at ejerandelen ikke er billig, men der er også tale om et vigtigt trinbræt til Carlsbergs vækst i Kina," vurderer Jens Houe Thomsen, aktieanalytiker i Jyske Bank, over for Direkt.
I bunden af indekset endte endnu engang Genmab-aktierne, der faldt 1,5 pct. til kurs 43,3. Det er femte dag i træk, at medicinal-aktien må tage imod kurstæsk på fondsbørsen.