ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Eksperter: Her gemmer det amerikanske aktieguld sig

Amerikansk økonomi er i højeste gear. Væksten nærmer sig 4 pct., flere nøgletal ser glimrende ud, og de amerikanske selskaber har netop overstået en mere end godkendt regnskabssæson.

Politik
USA's økonomi er bedre kørende end ventet
Aktiekurserne er da også steget pænt, men to aktieeksperter udpeger et par områder, hvor der kan være yderligere gevinster at hente på den anden side af Atlanten.

"Vi synes, at amerikansk detailhandel er en interessant sektor at investere i. I første omgang har forbrugerne tilsyneladende været mest villige til at bruge lidt ekstra på de varige forbrugsgoder, som fx biler, men vi forventer, at detailsalget generelt kan komme til at se et pænt løft i de kommende kvartaler," lyder det fra Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank Private Banking.

Dollar i dansk favør

Han gør videre opmærksom på den stærke dollarkurs, som ventes at fortsætte op. Detailhandlen tjener pengene indenlands og er derfor ikke så følsom over for ændringer i dollarkursen. Samtidig kan danske investorer lægge en eventuel dollarstyrkelse oven i en kursgevinst på amerikanske aktier.

Politik
Amerikanske forbrugere holder hånden under vækst
På fredag indledes den amerikanske julehandel for alvor med den såkaldte Black Friday, og den dag ser Frank Øland Hansen som første indikation på, om amerikanerne har taget spenderbukserne på.

Kig på de mindre selskaber

Hos Sydbank kigger aktieanalysechef Bjørn Schwarz især mod de små og mellemstore virksomheder for at finde aktieperlerne. De største aktier i S&P 500-indekset er allerede steget kraftigt, men også her kan der komme stigninger i det kommende år.

"De bedste udsigter for investorerne synes dog at ligge i segmentet for små og mellemstore virksomheder i USA, som i højere grad vil profitere af bedre vækstudsigter, stigende forbrugerhumør og virksomhedernes øgede appetit på overtagelser og investeringer. Værdiansættelsen af det segment ser generelt mere attraktivt ud end for de store S&P 500-virksomheder," skriver Bjørn Schwarz i en analyse.

Virksomheder
S&P 500-selskaber har fremgang på bundlinjen
Han hæfter sig ligeledes ved den stærke amerikanske vækst, ligesom han påpeger, at den netop overståede regnskabssæson var en fornøjelse.

"74 pct. af S&P 500-virksomhederne har overgået analytikernes forventninger, og en bundlinjevækst på mere end 10 pct. vidner om en stærk formkurve i mange amerikanske virksomheder," lyder det fra Bjørn Schwarz.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis