Først 30 timer efter topchef Lisa Drakemans overraskende afgang får investorerne i Genmab en forklaring. Det skaber usikkerhed, og dermed har selskabets bestyrelse slet ikke levet op til sine forpligtelser over for investorerne.
Det mener ekspert i børsret og ledelse, økonomiprofessor Caspar Rose fra CBS
"Der må være gode årsager bag afgangen, siden den sker så hurtigt. Og de kan være ganske legitime. Men det er vigtigt at melde ud, hvorfor den sker. Det viser, at bestyrelsen har styr på sin direktion, og det er et meget vigtigt signal at sende," siger Caspar Rose til borsen.dk.
Den manglende kommunikation bryder tillidsforholdet mellem ledelse og investorer, forklarer han.
"Netop tillid er afgørende i denne situation. Genmab har simpelthen forsømt sine investor relations-forpligtelser ved ikke at afmystificere topchefens afgang."
I dagbladet Børsen siger kilder tæt på Genmab-toppen, at det er partner og storaktionær GlaxoSmithKline (GSK), der har presset på for en fyring af Drakeman. GSK har ikke kunnet acceptere topchefens håndtering af samarbejdet om kræftmidlet Arzerra, hedder det.
Ikke lovbrud
Genmab har ikke brudt loven ved ikke at forklare sig, men levet op til de oplysningsforpligtelser, der er på området og givet besked om topchefens afgang til markedet uden "unødigt ophold", som det hedder inden for juraen.
"Genmab har ikke overtrådt loven, men selskabet har fejlet i sin investor relations-forpligtelse. Det vigtige er, at man har en forklaring på afgangen. Det skaber en masse usikkerhed og har negativ indflydelse på opfattelsen af selskabet, at man ikke forklarer sig," fastslår Caspar Rose.
Blandt andet skaber det frygt for, at der er foregået insiderhandel i selskabet op til Lise Drakemans afgang, som analytikere før har forudset vil give biotek-aktien et skub opad.
Vækker unden
Caspar Rose understreger dog, at der ikke er beviser på, at der skulle have fundet insiderhandel sted.
"Men det er klart, at det undrer noget, at et selskab i Danmarks tungeste indeks stiger så meget som 30 pct. på en dag. Hvis Carlsberg var steget så meget, ville man jo tro, der var sket en revolution. Det skaber stor undren, for det er jo ikke et illikvidt eller mindre selskab, der er tale om," siger han.
Selvom aktien er både steget og faldet markant de sidste par dage, har det ikke medført en suspension fra handlen på fondsbørsen. Der skal mere konkrete uregelmæssigheder og mistanker til.
"Det er endnu ikke konkretiseret tilstrækkeligt, hvad der foregår, og jeg vil ikke anbefale, at man sætter Genmab-aktien på suspensionslisten. Men det er klart, at fondsbørsen sandsynligvis følger udviklingen tæt nu," siger han.