Hvis det lykkes flyselskaberne at forhandle sig til en nedsættelse af taksterne i Københavns Lufthavne, så kan kunderne komme til at spare mange penge – især på de billigste billetter og indenrigsflyvninger.
Mandag i denne uge tog regeringen anført af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) hul på et opgør med lufthavnens milliardudbytter.
Fremover kræver regeringen, at en markant del af det overskud, der skabes på bl.a. butikker, restauranter og parkering skal geninvesteres i selve lufthavnen i stedet for at blive udbetalt til ejerne af Københavns Lufthavne.
Ifølge flere kilder med kendskab til Københavns Lufthavne har vurderet over for Børsen, at det drejer sig om omkring 400 mio. kr. om året, der skal øremærkes investeringer i lufthavn.
Det bliver flyselskaberne, der i en forhandling med Københavns Lufthavne skal finde ud af, hvad de penge skal bruges til. De kan f.eks. bruges på at sænke lufthavnsskatterne. Den klart største kunde, SAS, har allerede lagt op til, at en afgiftslettelse til dels vil komme kunderne til gode i form af billigere flybilletter.
Over en tredjedel af billetprisen går til lufthavnen
Hvad betyder det så for prisen på din næste flybillet?
Lad os begynde med at kigge på indenrigsflyvninger. Her kan du f.eks. mandag 10. juli flyve fra København til Aalborg for 649 kr. med SAS eller for 499 kr. med Norwegian.
I begge billetter snupper Københavns Lufthavne et gebyr på 177 kr. Det svarer i Norwegians pris til, at lufthavnsgebyret udgør over en tredjedel af billettens pris.
Noget lignende forholder sig, hvis du flyver fra København til Karup med DAT, eller fra hovedstaden til Sønderborg med Alsie Express.
Hos en af Københavns Lufthavnes direkte konkurrenter, Arlanda-lufthavnen i Stockholm, tager de i stedet et gebyr på mellem 94 kr. (SAS) og 108 kr. (Norwegian) for en flyvning til Göteborg.
Hvis man leger med tanken om, at det i fremtiden bliver lige så billigt at flyve fra København som det er fra Stockholm, kan en standardbillet til Aalborg uden en særlig kampagnepris eller andre rabatter komme ned i 430 kr. med Norwegian og 566 kr. med SAS.
Det vil for alvor presse DSB, som du skal slippe 438 kr. for på samme strækning. Og lægge nogle timers transport oveni.
Ryanair betaler mindre end SAS
Det irske lavprisselskab Ryanair, der de seneste par år er stormet frem i Københavns Lufthavne med ekstremt billige billetter til diverse europæiske byer, udspecificerer ikke, hvad de betaler i lufthavnsgebyr, men i nogle af selskabets bedste tilbud, går næsten hele billettens pris til at betale for en plads i Københavns Lufthavne.
En Ryanair-billet til den spanske solkyst koster fra 216 kr. Irerne betaler dog mindre i afgift til Københavns Lufthavne, fordi de ligesom bl.a. Easyjet og Transavia flyver fra lufthavnens særlige lavprisfinger, CPH Go.
Her er dog også mindre service for flyselskabet, der f.eks. kun må have deres fly stående i 30 minutter og ikke har broer til rådighed, så passagerer ikke kan gå direkte ind i flyet fra gaten.
Både SAS og Norwegian må af med 179 kr. i gebyr for en flyvning til Malaga. Norwegian kan findes ned til 299 kr., og dermed er det knap 60 pct. af billettens pris, der går til lufthavnen i Kastrup.
stvr@borsen.dk