Efter en lang periode med store fald er priserne på flybilletter på vej opad igen. Det vurderer Carlson Wagonlit Travel, der er landets største bureau for erhvervsrejser.
"Priserne på flybilletter er faldet cirka 20 procent på grund af øget konkurrence mellem blandt andre Cimber Sterling, Norwegian og SAS. Men deres flybilletter kan ikke blive ved med at være så billige," siger Sophie Hulgard, administrerende direktør i Carlson Wagonlit Travel, til nyhedsbrevet takeoff.dk.
En medvirkende årsag til de stigende priser er, at erhvervslivet umiddelbart er begyndt at købe flere flybilletter.
Således peger Sophie Hulgard på, at Carlson Wagonlit Travels erhvervskunder i januar og februar i år har bestilt 10 pct. flere flybilletter end i samme periode sidste år.
American Express Business Travels (amex) anså det tilbage i efteråret for realistisk, at en øget efterspørgsel vil gøre det 7-9 pct. dyrere at rejse med fly i 2010.