ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

D/S Norden stormer til vejrs på stærk opjustering

Hvis koncerndirektør hos D/S Norden, Martin Badsted, må æde sine ord fra maj i år, kan det næsten kun være med en overordentlig rar smag i munden.

Onsdag har koncernen nemlig opjusteret forventningerne til 2015 kraftigt, efter at Martin Badsted manede til besindighed og fastholdt forventningerne til regnskabsåret efter et stærkt første kvartal.

D/S Norden regner nu med et driftsoverskud EBIT) på 50-90 mio. dollar (333-599 mio. kr.), hvilket på munter manér gør den tidligere forventning, der spændte over et underskud på 40 mio. dollar til et overskud på 40 mio. dollar, til skamme.

Generelt
Bagmandspolitiet dropper sag mod tidligere Vestas-direktør
"Opjusteringen skyldes et tankmarked, der fortsat er præget af et bredt funderet opsving med stærke rater i alle regioner," skriver D/S Norden i en fondsbørsmeddelelse.

Tankforretningen ventes derfor nu at kaste et driftsoverskud (EBIT) af sig på 75-100 mio. dollar - noget over den tidligere udmelding, der lød på 35-65 mio. dollar.

Også i Tørlast-divisionen er der fremgang, hvilket ventes at udmønte sig i et driftsunderskud fra 25 mio. dollar og op til nul. Tidligere lød forventningen på et underskud op til 60 mio. dollar.

Rederiet melder dog i sin meddelelse, at processen med nedskrivninger på flåden af tørlastskibe kan fortsætte som følge af "udfordrende markeder," når halvårsregnskabet kommer sidst på sommeren.

En lille sten i skoen for den ellers glædelige nyhed er den forventede indtjening på salg af skibe. Her venter selskabet nu at sikre cirka 3 millioner dollar i stedet for de hidtil udmeldte 7 million dollar.

Efter dagens opjustering kan Martin Badsted ikke andet end at glædes, efter at han bad markedet slå koldt vand i blodet d. 12. maj i Børsen.

"Det er rigtigt at sige, at vi får en rigtig god start på 2015. Men inden vi går ombord i den store jubel, fastholder vi guidance. Vi regner med, at andet halvår bliver svagere,"  sagde Badsted dengang.

D/S Norden-aktien stiger 5,5 pct. på fondsbørsen i København umiddelbart efter opjusteringen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis