ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dongs værdi lander på 107,8 mia. kr. på debutdagen

Opdateret kl. 17.07 -Første handelsdag er forbi for energikæmpen Dong Energy, der i dag blev noteret på Københavns fondsbørs i Danmarkshistoriens største børsnotering. 

Dong-aktien lukker i kurs 258,5 hvilket er 9,8 pct. over noteringskursen. Det betyder, at Dong er værdisat til 107,8 mia. kr. 

Dagens højeste kurs var 262,8. 

Inden fondsbørsens åbning torsdag meddelte Dong, at den endelige udbudskurs for aktien blev 235 kr. pr. aktie. Det gav Dong en markedsværdi på 98,2 mia. kr.

Kort inde i torsdagens handel så Dong-aktien ud til at have fundet et leje omkring kurs 259 kr. De investorer, der købte aktien til udbudsprisen på 235 kr. scorede altså allerede her en gevinst på 10 pct., hvilket nogenlunde svarer til 10 mia. kr. i værditilvækst for Dong.

De 235 kr. pr aktie lå en spids under midten af det kursinterval på 220-255 kr. som på forhånd var udmeldt.

Et interval, som Dong i tirsdags indsnævrede fra det oprindelige interval på 200-255 kr., da der viste sig overvældende interesse for aktien.

Mere end 36.000 nye investorer er blevet tildelt aktier i Dong, og private investorer i Danmark har fået tildelt ca. 10 pct. af de udbudte aktier.

90 pct. af aktierne er gået til danske og internationale institutionelle investorer

For ordrer fra private investorer med en kursværdi til og med 3 mio. kr. er tildelingen foretaget matematisk, og resultatet er, at for ordrer op til og med 212 stk. aktier skete der fuld tildeling.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis