ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Domstol afviser Bagger-direktørs millionkrav

Et af ofrene for Stein Baggers milliardsvindel, den udstationerede strategidirektør i IT Factory Henrik Jeberg, må endegyldigt vinke farvel til de mange millioner, han fik stillet i udsigt, da han skiftede sit job i Finansministeriet ud med en stilling hos Stein Bagger.

Det ligger fast, efter at Østre Landsret har afvist størstedelen af Henrik Jebergs krav mod konkursboet efter IT Factory.

Oprindeligt havde Jeberg krævet 7,7 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse og løn i opsigelsesperioden, men det ville kurator Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten ikke acceptere, og derfor endte sagen i retten.

Her fik Jeberg i 2010 en lang næse i Sø- og Handelsretten, der mente, Jeberg kun var berettiget til tre måneders varsel og slet ikke nogen fratrædelsesgodtgørelse.

Den dom fandt Østre Landsret dog urimelig, og fastslog, at Henrik Jeberg i stedet skal have løn, der svarer til en opsigelsesperiode på seks måneder, men stadig uden fratrædelsesgodtgørelse.

Dermed må 46-årige Jeberg nøjes med et beløb på 845.000 kr. svarende til en niendedel af det oprindelige krav på 7,7 mio. kr.

"Det er selvfølgelig en tilfredsstillelse at få delvist medhold i landsretten, selvom retten ikke har ment, at jeg var berettiget til fratrædelsesgodtgørelsen, der rummede det største krav. På det personlige plan har det været det hele værd at anke, for Sø- og Handelsrettens dom var simpelthen ikke retfærdig," siger Henrik Jeberg, der i dag arbejder som divisionsdirektør i verdens største privatejede IT-virksomhed, SAS Institute.

Log ind og læs hele artiklen i Den elektroniske avis


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis