Den amerikanske dollar fortsætter sin optur. Det seneste døgn er dollaren steget 0,4 pct. over for danske kroner, og det betyder, at en dollar nu koster 8 pct. mere end ved årsskiftet.
Gårsdagens stigning skyldes flere faktorer, vurderer valutaanalytiker Kristian Schmidt fra Jyske Bank. Bl.a. var der skuffelse over det tyske Ifo-indeks, der viser de tyske virksomheders syn på fremtiden.
"Vi fik nogle svage Ifo-tal i går, ligesom de har været i en periode. Det understreger endnu engang, at vækstmomentum i Tyskland er aftagende. Og i og med at det er så stor en økonomi i Eurozonen, så smitter det selvfølgelig negativt af på Euroen. Det er nok der, den primære forklaring skal findes," siger Kristian Schmidt.
Europa ned - USA op
På lidt længere sigt opfordrer analytikeren til at kigge på nøgletallene fra USA og Europa. De amerikanske har været en lidt blandet landhandel på det seneste, men hvis de retter sig op og bliver mere positive, kan dollarkursen fortsætte opad.
"Hvis væksten virkelig er på vej ned i gear i Europa, og den er på vej op i USA, så har du lige pludselig et attraktivt investeringsalternativ (i dollar, red.)," siger Kristian Schmidt.
Også Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Bank, mener, at dollaren kan tage yderligere hop opad de kommende måneder. Han påpeger desuden, at udviklingen har en effekt på de amerikanske aktier.
"For en amerikaner er S&P 500 (ledende amerikansk indeks, red.) steget 8 pct. i år. Men for en dansker er den steget med 16,5 pct. Så det er langt sjovere at være dansk investor i USA end at være amerikansk investor i USA," siger Teis Knuthsen.
Mangler investorernes fokus
Forklaringen på den store stigning for danske investorer er, at en dollar er blevet mere værd, og derfor følger afkastet i danske kroner med op.
Teis Knuthsen mener desuden, at private investorer har et uforløst potentiale i at fokusere på valutaernes indflydelse på deres aktieinvesteringer.
"Mit indtryk er, at folk ikke er opmærksomme på det. Når du køber globale aktier, så køber du samtidig en kurv af valutaer. Og det er altså de færreste, der kan forholde sig til, hvor mange valutaer man egentlig får med," siger Teis Knuthsen.
Gårsdagens stigning skyldes flere faktorer, vurderer valutaanalytiker Kristian Schmidt fra Jyske Bank. Bl.a. var der skuffelse over det tyske Ifo-indeks, der viser de tyske virksomheders syn på fremtiden.
"Vi fik nogle svage Ifo-tal i går, ligesom de har været i en periode. Det understreger endnu engang, at vækstmomentum i Tyskland er aftagende. Og i og med at det er så stor en økonomi i Eurozonen, så smitter det selvfølgelig negativt af på Euroen. Det er nok der, den primære forklaring skal findes," siger Kristian Schmidt.
Europa ned - USA op
På lidt længere sigt opfordrer analytikeren til at kigge på nøgletallene fra USA og Europa. De amerikanske har været en lidt blandet landhandel på det seneste, men hvis de retter sig op og bliver mere positive, kan dollarkursen fortsætte opad.
"Hvis væksten virkelig er på vej ned i gear i Europa, og den er på vej op i USA, så har du lige pludselig et attraktivt investeringsalternativ (i dollar, red.)," siger Kristian Schmidt.
Også Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Bank, mener, at dollaren kan tage yderligere hop opad de kommende måneder. Han påpeger desuden, at udviklingen har en effekt på de amerikanske aktier.
"For en amerikaner er S&P 500 (ledende amerikansk indeks, red.) steget 8 pct. i år. Men for en dansker er den steget med 16,5 pct. Så det er langt sjovere at være dansk investor i USA end at være amerikansk investor i USA," siger Teis Knuthsen.
Mangler investorernes fokus
Forklaringen på den store stigning for danske investorer er, at en dollar er blevet mere værd, og derfor følger afkastet i danske kroner med op.
Teis Knuthsen mener desuden, at private investorer har et uforløst potentiale i at fokusere på valutaernes indflydelse på deres aktieinvesteringer.
"Mit indtryk er, at folk ikke er opmærksomme på det. Når du køber globale aktier, så køber du samtidig en kurv af valutaer. Og det er altså de færreste, der kan forholde sig til, hvor mange valutaer man egentlig får med," siger Teis Knuthsen.
