I mange år var Polen en slumrende kæmpe i Østeuropa, men efter indlemmelsen i EU i 2004 har meget ændret sig i landet.
Landet er blevet rigere, forbruget er vokset og det samme er velstanden. Men trods udviklingen er bnp pr. indbygger i Polen stadig kun på 30 pct. af niveauet i Vesteuropa.
Derfor er vækstmulighederne stadig enorme i landet med 38 mio. indbyggere, og det kan de polske virksomheder på den lange bane nyde gavn af.
”Potentialet i Polen er bestemt stort, og vi forventer, at væksten også i de kommende år kommer til at ligge et godt stykke over landene i Vesteuropa. Det vil smitte positivt af på aktiekurserne og indtjeningen i virksomhederne på længere sigt,” siger Ole Gotthardt, chefporteføljemanager for Danske Invest Østeuropa.
Tre tip til polske aktier
Ole Gotthardt fra Danske Invest Østeuropa kommer her med tre bud på polske aktier, som på sigt kan give et fornuftigt afkast. Aktierne er en del af Danske Invest Østeuropas egen portefølje.
Forsikringsvirksomheden PZU
PZU Group er Polens største forsikringsselskab inden for både skade- og livsforsikringer. Den polske stat ejer 35 pct. af selskabet. De polske forsikringspræmier er blot på 4 pct. i forhold til bnp, mens niveauet i Europa generelt er på 8 pct.
”Det viser, hvor stort potentialet er på markedet. Med den den øgede vækst og velstand i Polen vil det tal ganske givet stige. I den situation har PZU en gunstig position.”
Skobutikskæde CCC
CCC er en af de førende skobutikskæder i Polen med over 700 butikker og selskabet producerer selv sko i Polen, men får dem også produceret i Indien og Kina.
Prisen på skoene er i discount- og mellemklassen – men CCC er også i gang med at introducere nye dyrere mærkevarer.
”De har den fordel, at folk hele tiden skal bruge sko, så det er ikke en cyklisk aktie. Vi forventer, at CCC kommer til at ekspandere yderligere i lande uden for Polen som eksempelvis Tjekkiet, Ungarn og Rumænien, men også i Vesteuropa."
"De har en pæn vækst i salget og indtjeningen, så alt i alt ser værdifastsættelsen af selskabet fornuftig ud.”
Banken PKO BP
PKO BP er Polens største bank målt på aktiver. Banken har en førerposition inden for detailbank med over 7,5 mio. kunder. Den polske stat ejer 31 pct. af banken.
”Antallet af udlån er relativt lavt i Polen, og derfor er PKO endnu et af de selskaber, som kan få gavn af den generelle vækst i landet.”
Så sent som for en måned siden købte PKO Nordeas aktiver i Polen for 5 mia. kr.