Vi ligner hinanden i norden. Vores sprog minder om hinandens og vores valuta hedder næsten det samme. Alligevel betyder det noget, hvilken "krone" der er tale om, når vi taler valuta. I løbet af i år har den danske, svenske og norske valuta nemlig rykket sig i forhold til hinanden.
For selvom vi ligner hinanden på overfladen, er der alligevel væsentlige forskelle, der adskiller vores økonomier.
Siden årsskiftet er især den svenske og norske valuta rykket længere fra hinanden. For selvom vi skandinaviske lande i store træk minder meget om hinanden, er der forskelle, der fører valutaerne i hver sin retning.
Vores naboer på den anden side af sundet er afhængige af deres eksport og vælger derfor bevidst at svække valutaen, lyder forklaringen fra valutastrateg i Nordea, Andreas Steno Larsen.
Ifølge ham har den svenske nationalbank Sveriges Riksbank nemlig signaleret til markederne, at der kommer til at gå lang tid, før der kommer en renteforhøjelse, samtidig med at man udsteder flere svenske kroner for at opkøbe obligationer.
”Den svenske centralbank har været i den lejr, der hedder at svække sin valuta, så der er egentlig ikke meget nyt fra dem. Det skyldes, at de ikke er i mål med inflationmålsætningen på 2 pct. Det prøver de at afhjælpe ved en svag valutakurs, så man får højere importpriser og ved at have meget lave renter for at sætte gang i den økonomiske aktivitet,” fortæller han.
Næsten modsat i Norge
Han fortæller, at situationen nærmest er den omvendte i Norge. For mens man kæmper lidt mere med at få gang i de økonomiske hjul i Sverige, kører de fint i Norge, sammenlignet med Europa. Her hæver Norges Bank renten og signalerer, at man vil gøre det igen over sommeren.
"Den norske økonomi klarer sig relativt godt i forhold til resten af Europa af den grund, at der er høje lakse- og oliepriser. Så skal den norske økonomi ikke bruge meget mere for at køre i højt gear," siger Andreas Steno Larsen.
For mens den norske økonomi er meget bundet op på lakse- og oliepriser, er den svenske mere sårbar over for, hvad der foregår mellem USA og Kina, fortæller han.
Ifølge Andeas Steno Larsen har den danske krone ligget lidt svagt inden for de bånd i forhold til euroen, der nu engang tillades fra Nationalbanken.
”Grunden til det er, at Danske Bank har solgt en masse danske kroner og opkøbt svenske, norske og euro som en del af en omlægning af balancen,” fortæller han.
Falder mod dollaren
Sammenligner man de tre skandinaviske valutaer med dollaren, er de alle tre faldet.
”Det, man typisk ser, når der er så store internationale spændinger og usikkerhed, som der er pt. med handelskrigen, er, at det er de største valutaer, såsom euroen, dollaren og japanske yen, som står stærkt i billedet, fordi folk søger mod de store, sikre valutaer. Så det er meget et resultat af den internationale uro, der er.”
Nordea forventer dog ifølge strategen, at alle tre valutaer vil styrkes over for dollaren, hvis man kigger to år frem i tiden. Med de lange briller på, forventer man nemlig, at der kommer lidt ro over den internationale situation.
Men man skal væbne sig med tålmodighed for at se de tre skandinaviske valutaer vinde terræn over for dollaren:
”Med de mere kortsigtede briller på, er der i øjeblikket for meget international uro til, at man skal forvente, at de skandinaviske valutaer vinder terræn over for dollaren.”
Lavere vækst i Sverige
Nordea forventer, at danmarks bnp vil vokse 1,8 pct. i år. For Sverige og Norge ligger forventningerne på stigninger på henholdsvis 1,2 pct. og og 2,6 pct.
Sverige er det eneste af de tre skandinaviske lande, hvor man forventer, at bnp-væksten vil vokse mindre end sidste år. Her voksede den svenske bnp nemlig 2,4 pct., mens Danmark havde en bnp-vækst på 1,4 pct. og Norge på 2,2 pct.
INordeas økonomiske udsigterfor i år nævner banken lavere boliginvesteringer og trægt privatforbrug på baggrund af det usikre boligmarked som faktorer, der svækker væksten. Her skriver man desuden, at den generelle opbremsning af den europæiske økonomi gør, at den svenske eksport ikke vil få meget støtte før tidligst 2020.
For vores eget land ser forventningerne lysere ud. Her skriver Nordea bl.a., at Danmark "er midt i et længerevarende opsving, indtil videre uden at skabe de store ubalancer," og at økonomien ligger godt i forhold til at klare sig mod globale nedture.
Bankens forventninger til den norske økonomi er god vækst inden for især olieindustrien og i realindkomsterne, hvilket gør, at det ser lyst ud for landets økonomi i år.
For selvom vi ligner hinanden på overfladen, er der alligevel væsentlige forskelle, der adskiller vores økonomier.
Siden årsskiftet er især den svenske og norske valuta rykket længere fra hinanden. For selvom vi skandinaviske lande i store træk minder meget om hinanden, er der forskelle, der fører valutaerne i hver sin retning.
Vores naboer på den anden side af sundet er afhængige af deres eksport og vælger derfor bevidst at svække valutaen, lyder forklaringen fra valutastrateg i Nordea, Andreas Steno Larsen.
Ifølge ham har den svenske nationalbank Sveriges Riksbank nemlig signaleret til markederne, at der kommer til at gå lang tid, før der kommer en renteforhøjelse, samtidig med at man udsteder flere svenske kroner for at opkøbe obligationer.
”Den svenske centralbank har været i den lejr, der hedder at svække sin valuta, så der er egentlig ikke meget nyt fra dem. Det skyldes, at de ikke er i mål med inflationmålsætningen på 2 pct. Det prøver de at afhjælpe ved en svag valutakurs, så man får højere importpriser og ved at have meget lave renter for at sætte gang i den økonomiske aktivitet,” fortæller han.
Næsten modsat i Norge
Han fortæller, at situationen nærmest er den omvendte i Norge. For mens man kæmper lidt mere med at få gang i de økonomiske hjul i Sverige, kører de fint i Norge, sammenlignet med Europa. Her hæver Norges Bank renten og signalerer, at man vil gøre det igen over sommeren.
"Den norske økonomi klarer sig relativt godt i forhold til resten af Europa af den grund, at der er høje lakse- og oliepriser. Så skal den norske økonomi ikke bruge meget mere for at køre i højt gear," siger Andreas Steno Larsen.
For mens den norske økonomi er meget bundet op på lakse- og oliepriser, er den svenske mere sårbar over for, hvad der foregår mellem USA og Kina, fortæller han.
Ifølge Andeas Steno Larsen har den danske krone ligget lidt svagt inden for de bånd i forhold til euroen, der nu engang tillades fra Nationalbanken.
”Grunden til det er, at Danske Bank har solgt en masse danske kroner og opkøbt svenske, norske og euro som en del af en omlægning af balancen,” fortæller han.
Falder mod dollaren
Sammenligner man de tre skandinaviske valutaer med dollaren, er de alle tre faldet.
”Det, man typisk ser, når der er så store internationale spændinger og usikkerhed, som der er pt. med handelskrigen, er, at det er de største valutaer, såsom euroen, dollaren og japanske yen, som står stærkt i billedet, fordi folk søger mod de store, sikre valutaer. Så det er meget et resultat af den internationale uro, der er.”
Nordea forventer dog ifølge strategen, at alle tre valutaer vil styrkes over for dollaren, hvis man kigger to år frem i tiden. Med de lange briller på, forventer man nemlig, at der kommer lidt ro over den internationale situation.
Men man skal væbne sig med tålmodighed for at se de tre skandinaviske valutaer vinde terræn over for dollaren:
”Med de mere kortsigtede briller på, er der i øjeblikket for meget international uro til, at man skal forvente, at de skandinaviske valutaer vinder terræn over for dollaren.”
Lavere vækst i Sverige
Nordea forventer, at danmarks bnp vil vokse 1,8 pct. i år. For Sverige og Norge ligger forventningerne på stigninger på henholdsvis 1,2 pct. og og 2,6 pct.
Sverige er det eneste af de tre skandinaviske lande, hvor man forventer, at bnp-væksten vil vokse mindre end sidste år. Her voksede den svenske bnp nemlig 2,4 pct., mens Danmark havde en bnp-vækst på 1,4 pct. og Norge på 2,2 pct.
INordeas økonomiske udsigterfor i år nævner banken lavere boliginvesteringer og trægt privatforbrug på baggrund af det usikre boligmarked som faktorer, der svækker væksten. Her skriver man desuden, at den generelle opbremsning af den europæiske økonomi gør, at den svenske eksport ikke vil få meget støtte før tidligst 2020.
For vores eget land ser forventningerne lysere ud. Her skriver Nordea bl.a., at Danmark "er midt i et længerevarende opsving, indtil videre uden at skabe de store ubalancer," og at økonomien ligger godt i forhold til at klare sig mod globale nedture.
Bankens forventninger til den norske økonomi er god vækst inden for især olieindustrien og i realindkomsterne, hvilket gør, at det ser lyst ud for landets økonomi i år.
