Den store guide til livrente: Iskold kalkule kan booste din pension

Når du vælger at opspare i livrente, er sammen­ligningen med livrem og seler nærlig­gende. Livrentepension kan betragtes som en kombination af en opsparing og en forsikring, da du resten af dit liv er sikret udbetalinger fra livrenten, uanset hvor længe du lever, og uanset hvor meget, du har indbetalt på forsikringen. Pengene slipper altså aldrig op, uanset hvor gammel du bliver.

Den store sikkerhed for, at det er dig, der “har bukserne på” hele din levetid, er dog kun én vinkel i denne pensionsform. Den inkarnerede pokerspiller vil ikke være lang tid om at få øje på det spekulationselement, der også ligger lige under overfladen.

For at blive i terminologien vil pokerspilleren først kigge på størrelsen af den pengepulje, der allerede ligger på bordet, og dernæst studere den korthånd, han selv sidder med. Hvis hånden vurderes stærk nok, vælger han at spille med om puljen.

I livrentespillet kan du på samme måde fokusere på de kort, som dit liv og dit helbred har givet dig på hånden. Hvis du da ellers har mod på det, kan du lave en kølig kalkulation på, om du skal gå målrettet efter livrenten – eller ej. Hvor god din hånd er, kan du vurdere ved et lægetjek, som også kan give en indikation af, hvor gammel du kan påregne at blive. Det er med til at afgøre, hvor hårdt du bør satse på at skyde dine penge i livrentepuljen.

Men det kræver at du kan sætte dig selv under den kritiske lup. Blev dine forfædre meget gamle, eller døde de unge? Lider du selv af alvorlige livsstilssygdomme, eller er fysikken i top?

“

Livrente har da et klart element af et væddemål. Grund­læg­gende bygger væddemålet på ren matematik, der afgør, om du netto har vundet eller tabt

Søren Nielsen, senior formuerådgiver hos Formuepleje

“Livrente har da et klart element af et væddemål. Grund­læg­gende bygger væddemålet på ren matematik, der afgør, om du netto har vundet eller tabt,” siger Søren Nielsen, senior formuerådgiver hos Formuepleje.

Matematikken peger trods alt på en ligning med flere ubekendte, men tallet 88 indgår dog som det helt centrale.

Hvis du vel at mærke er kunde i Danica Pension. Det er nemlig det tal, som alle de, der opsparer livrente i pensionsselskabet, er oppe imod. 88 år er gennemsnitslevealderen for Danicas kunder.

“Bemærk dog, at den forventede levealder er forskellig fra pensionsselskab til pensionsselskab. Kunderne i Danica Pension lever i gennemsnit længere end befolkningen generelt,” siger Mads Moberg Reumert, seniorøkonom hos Danica Pension.

Når et pensionsselskab tager udgangspunkt i en gennem­snits­levealder på 88 år og tilrettelægger udbetalingerne af livrenten efter det, betyder det, at kassen stemmer, hvis alle selskabets livrentekunder dør, præcis når de opnår denne alder.

Men der er netop stor forskel på, hvor gamle vi bliver. Bliver du ældre end 88, får du glæde af opsparingen fra dem, der dør før, de når denne alder. Det grundlæggende spørgsmål er derfor: Regner du med at blive over 88 år gammel?

“Det kan da være delikat at spørge vores kunder ind til deres livsstil og aldersforventninger. Dybest set spørger vi dem jo: Hvornår har du tænkt dig at dø? Men det gælder jo en vigtig beslutning, når der skal fastlægges en optimal pensionsstrategi. Så vi gør jo kunden en tjeneste ved også at stille de kontrover­sielle spørgsmål,” siger Søren Nielsen. Der kan dog være forskel på de forskellige pensions­selskabers kalkuler for levealderen.

Selskaber med mange funk­tio­nærer blandt kunderne kan have en højere beregnet gennem­snitlig levealder, end selskaber med fortrinsvis hånd­værkere, der lever kortere tid.

“Det kan der måske spekuleres i, fordi en lavere forventet middel­levealder hos et pensionsselskabs livrentekunder bør resul­­tere i større årlige udbetalinger af livrente. Det bør derfor være en fordel at have sin livrente placeret i et pensionsselskab, der udbetaler ud fra en lavt beregnet gennemsnitslevealder,” vurderer Martin Rasmussen, partner hos Seren pensions­mægler.

Det er ikke ualmindeligt, at pensionsrådgivere oplever, at kun­derne opfatter deres opsparing i livrente som en slags dyst mellem dem selv og deres pensionsselskab. Men det er grund­læggende forkert, fortæller Martin Rasmussen.

“Jeg oplever mange, der siger, at de er bange for at spare op i livrente, fordi de tror, at de dermed skal vædde mod pensions­selskabet, og det tør de ikke. For det er jo forsik­rings­selskabet, der har lavet reglerne og betingelserne for livrenten, og det gør dem til storfavorit til at tjene på vædde­målet, argumenterer de. Men du vædder jo ikke med dit pensions­selskab. Du vædder med de andre opsparere i pensionsselskabet om hvem, der lever længe nok til at få glæde af de andres opsparing,” siger han.

“Personligt havde jeg tidligere et skeptisk forhold til livrenten, som noget vi nærmest blev nødt til at bruge. Jeg var ikke kæmpe­fan. Men det er jeg blevet med tiden,” siger Søren Nielsen.

Begrundelsen for Søren Nielsens ændrede holdning til livren­ten skal findes i erkendelsen af, at ældre – modsat hvad man måske ellers skulle tro – ikke stopper deres normale forbrug.

“

Personligt havde jeg tidligere et skeptisk forhold til livrenten, som noget vi nærmest blev nødt til at bruge. Jeg var ikke kæmpe­fan. Men det er jeg blevet med tiden

Søren Nielsen

“Efter vi fylder 80 år, bruger vi jo ikke ret mange penge, lyder et argument mod livrenten. Men det gør vi faktisk. Det kan godt være, at behovet for at tage på overlevelsesture i Himalaya falder. Men til gengæld stiger behovet for at købe hjælp. De fleste af os har et grundlæggende ønske om at blive boende i eget hjem så længe som muligt, og så er det afgørende, at der er råd til at betale nogen for at slå græs, klippe hæk, gøre rent, købe ind og køre os rundt, når vi ikke længere selv kan,” forklarer han.

Det er altså den ubekendte faktor, der let kan komme i spil: Om vi trodser vore odds og overgår både vore egne og andres forventninger og bliver ældre, end vi troede, at vi ville blive.

“Derfor nytter det ikke noget, at pensionspengene kun stræk­ker til omkring de 80 år, og til at modstå den usikkerhed er livrenten uovertruffen. For her bliver pengene ved med at kom­­me, også hvis vi ender med at leve længere, end vi havde forestillet os,” siger Søren Nielsen.

Men selvom liv­renten lover at understøtte dig øko­no­misk, helt til du træk­ker dit sidste ånde­drag, giver netop denne sik­ker­hed samtidig en større usikker­hed hvad angår størrelsen af de fremtidige ud­beta­linger, forklarer Martin Rasmussen.

“Der er større usikkerhed med hensyn til størrelsen på frem­tidige udbetalinger med livrente end med ratepension. Hvis aktie­markederne styrtdykker, kan det potentielt ramme dine ud­betalinger flere år ud i fremtiden med livrentemodellen end med ratepension,” konstaterer han.

Det er altså den meget lange tidshorisont, der kan blive resul­tatet af et meget langt liv med livrente.

Det kan få længere­varende effekt på ydelserne end med en ratepension, hvor der uanset levealderen er sat en slutdato for udbetalingerne. Men der er ikke umiddelbart grund til at blive urolig, hvis du efterhånden erkender, at du måske bliver en del ældre end det, din ratepensions varighed lægger op til.

“Bemærk at du altid kan ændre din ratepension til en livrente, men du kan ikke ændre en livrente til en ratepension. Derfor an­befaler vi, at du i opsparingsfasen sparer mest muligt op i rate­pensionen for dermed at sikre dig en fleksibilitet, når du når frem til udbetalingsfasen,” siger Mads Moberg Reumert.

Uanset om du vurderer, at du næppe vinder i kampen om de største bidder af livrentepuljen, og derfor er tilbøjelig til at afstå fra livrentepension, trænger virkelighedens begrænsninger sig dog på. Begrænsningerne består først og fremmest i, at de alternative pensionsformer, ratepension og aldersopsparing, kun giver mulighed for be­grænsede indskud i løbet af et år.

“Vi kan normalt ikke nøjes med at spare op i ratepensionen. Der kan kun indbetales 57.200 kr. i 2020 med fuldt fradrag ved indskud på ratepension. Der kan godt indskydes mere, men det er fradraget, der gør det attraktivt. Hvis der skal spares et større beløb op, skal det være som livrente,” siger Martin Rasmussen.

Det sidste alternativ til livrenten – aldersopsparing – batter endnu mindre. Siden 1. januar 2018 har det været din alder, der afgør, hvor meget du må sætte ind på din aldersopsparing.

Er der mere end fem år til, du når folkepensionsalderen, må du kun ind­betale 5300 kr. årligt på opsparingen.

Først når der er under fem år til pensionsalderen, må du indsætte op til 50.200 kr.

Livrenten har nogle specifikke kendetegn. Når du tegner en liv­rente, er den tegnet på ét liv – nemlig dit eget – og uden garanti i udbetalingsperioden. Hvis du dør, mens du stadig er i opsparingsfasen, går pengene normalt videre til dine arvinger. For en sikkerheds skyld bør du dog få din pensionskasse til at bekræfte det. Den dag, du så vælger at starte udbetalingerne fra din livrente, skal du tage stilling til, om der skal tilkøbes forsikringer. Hvis ikke du gør noget, vil udbetalingerne kun komme strømmende indtil den dag, du dør.

“Hvis du dør tidligt, har du populært sagt “tabt væddemålet” om din livrente, fordi du så ikke får udbetalt alt det, som du har sparet op. Det er du formentlig ligeglad med, når du er død, men det er dine efterladte måske ikke,” bemærker Søren Nielsen.

“

Hvis du dør tidligt, har du populært sagt “tabt væddemålet” om din livrente, fordi du så ikke får udbetalt alt det, som du har sparet op

Søren Nielsen

Du kan dog vælge at tilkøbe en garanti for, at udbetalingerne fortsætter til en bestemt alder, for eksempel 90 år. Hvis du dør inden da, vil pensionskassen beregne hvor meget, de mangler at udbetale til dig, og det vil så blive udbetalt til den, du har begunstiget, som et beløb minus 40 pct. afgift.

Du kan også vælge, at din livrente skal gælde for to liv, og dermed også inkludere din partner eller ægtefælle. Her vil ud­beta­lingerne fortsætte, indtil den længstlevende af jer dør.

Endelig er der en tredje mulighed, hvor du vælger både at købe garanti samt vælger at lade livrenten gælde for to liv.

“Fælles for alt dette er, at garantier og flere liv er noget, du køber i form af, at du får lavere årlige udbetalinger. Det er ikke gratis. Det handler jo om, at hvis pensionskassen kan se frem til at skulle fortsætte udbetalingerne i en længere periode end til din død, så må udbetalingerne nødvendigvis være lavere. Så hvis du for eksempel ønsker at inkludere din ægtefælle, og han/hun er meget yngre end dig, så er prisen på “to liv” høj,” lyder forklaringen fra Søren Nielsen.

Selvom to mennesker har levet sammen i et parforhold gennem mange år, er det ikke usædvanligt, at det er den ene parts høje indtjening og dermed også opsparing, der danner grundlaget for deres fælles økonomi. I nogle tilfælde har den ene ægtefælle måske sparet mange mio. op, mens den anden kun har opsparet et mindre beløb.

“Her giver det mening at have forsikringer knyttet til den rige parts livrente, så den mindre rige part ikke med ét slag bliver fattig, den dag den rige partner dør. Ægtefælledækning koster ca. 10 pct., og der kan jo argumenteres for, at pengene er tjent “sammen”. Det er dog vigtigst, at den part med den store opsparing forsikrer sig, mens den mindre velhavende part ikke i samme grad behøver at forsikre sin livrente,” forklarer Martin Rasmussen om forsikringen. Men der er også tilfælde, hvor du vil være bedst tjent med helt at fravælge garantierne.

“Hvis du er enlig, og ikke har børn, kan det give god mening at vælge livrente uden tilkøb af forsikringer med garantiperiode og overlevelsesrente,” siger Martin Rasmussen.

Opsparing i livrente kan ifølge Martin Rasmussen ikke reduceres til kun at være et spørg­smål om enten-eller.

Det kan altså ikke reduceres til kun at være et spørgsmål om at tilvælge eller fravælge livrenten 100 pct.

Det er snarere et spørgsmål om afvejning af, hvor meget eller lidt, der skal opspares i livrente.

“En kvinde på 48 år sagde til mig, at ingen i hendes familie er blevet over 65, så hun skulle ikke have livrente – men hvad nu, hvis hun alligevel bliver ældre? Alle bør påtænke livrente, også mennesker med en dårlig historik for levealderen. Det er ikke rart at løbe tør for pensionsmidler og risikere at ende med at blive afhængig af offentlige ydelser,” advarer Martin Rasmussen.

Det er nemlig mere end almindelig svært på en og samme tid at være både død og bitter, er pointen.

“Du kan nøgternt vurdere, at du næppe bliver gammel nok til at få stor glæde af din livrente. Men det er ikke rart at ende som gammel og fattig, hvis du trods alle odds ender med at blive meget gammel. Det vil gøre mere ondt på mig at skulle leve de sidste år uden penge, end at gå glip af en stor del af mine livrentepenge ved at dø tidligt,” siger Martin Rasmussen.

Der er lige en ekstra pointe ved livrenten, som kan udnyttes af de, der har en rigeligt god privatøkonomi, helt uden at skulle tage hul på udbetalinger fra livrenten.

På den måde kan livrenten i stedet bruges til at tilgodese arvinger. Altså såfremt der først er taget højde for det i oprettelsen af livrenten.

“Reglerne for livrente kan faktisk udnyttes på en noget utradi­tionel måde. Der er nemlig ikke noget krav om, at udbetalingen af livrente skal påbegyndes på et bestemt tidspunkt. Derfor kan vi reelt vælge at udskyde udbetalingen af livrenten lige til den dag, vi dør, og så går pengene videre til arvingerne. Det er dog vigtigt, at livrenten er oprettet korrekt til formålet, så her skal vi ubetinget altid have specialisterne fra pensionskassen med ind over,” siger Søren Nielsen.