C20 holder sig i flot plus og lukker langt bedre end øvrige europæiske indeks. Som sædvanlig skal man skele til den defensive Novo Nordisk-aktie, der trækker kraftigt frem med en stigning på 2,1 pct. til kurs 905 kr. Men mange andre selskaber var også med til at trække vognen.
C20 lukkede i indeks 494, en stigning på 1,2 pct. mens de store europæiske indeks alle har kurs mod et lukkeminus. Især bankaktier og cyklisk industri trak Europa ned.
De relativt mange defensive selskaber i C20 er årsag til at det danske indeks langt overhaler Europa. For dagens internationale økonomiske nyheder er ikke meget at råbe hurra for. Den kinesiske fremstillingsindustri fortsætter med at skrumpe, viser en måling blandt indkøbscheferne, det såkaldte PMI-indeks.
Desuden bliver der rejst tvivl om hvorvidt den store japanske pengeudpumpning på ekstra 725 mia. kr., som markederne jublede over i går, faktisk vil støtte økonomien.
Skarp vækst i Novo's internationale operationer
Novo Nordisk stiger efter en telekonference i aftes, hvor investorerne fik en gennemgang af de internationale operationer. Det vil sige over 100 lande, men ikke Europa, USA og de største asiatiske markeder. Der er høj vækst i området med tocifrede vækstrater frem til 2015, spår Novo, men det udgør stadig kun 15 pct. af omsætningen.
Lige efter Novo Nordisk i toppen ligger ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, der steg 1,8 pct. til kurs 177.
Andre defensive aktier lukkede også i pæne plusser. Høreapparatproducenten William Demant Holding steg 1,3 pct. og lukker i 521 kr., og medicinalselskabet Lundbeck steg også 1,3 pct. Lundbeck lukker i kurs 104.
Carlsberg og NKT med kapitalmarkedsdage
Carlsberg har været med i toppen af C20 de seneste dage, og aktien sluttede torsdag med en stigning på 1,5 pct. i 538 kr.
"Carlsbergs kapitalmarkedsdag for nylig var rimelig pæn med nogle gode meldinger om Rusland og det østeuropæiske marked. Det er nok det markedet forholder sig positivt til," vurderer chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea.
Onsdag var det NKT som holdt en kapitalmarkedsdag, der trak kursen lidt ned. Fokus var på Cables-divisionen, som har haft store problemer med indkøring af en fabrik i Köln, men ifølge divisionens topchef Marc van 't Noordende er driftsindtjeningen på vej op, og der er en solid ordrebog på plads.
Desuden lovede NKT-topchef Thomas Hofman-Bang, at selskabet har milliarder klar til nye opkøb, efter at frasalget af Flexibles kom på plads tidligere i 2012. Aktien lukkede 0,2 pct. højere i 207 kr. trods en ellers negativ udvikling blandt de cykliske aktier.
I bunden måtte netop den cykliske mineral- og cementvirksomhed FLSmidth tage de største smæk. FLS taber 1,7 pct. til kurs 347. Det blev faktisk også de eneste smæk, for flere øvrige aktier som lå til et lukkeminus formåede at kravle op i de sidste handelsminutter.
Onsdagens højdespringer A.P. Møller-Mærsk lukker i et beskedent plus på 0,2 pct for A-aktien og uændret for B-aktien.