ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danskfødt it-komet bliver børsnoteret i USA i dag

Investorerne på Wall Street siger senere i dag goddag til en danskfødt it-virksomhed. 

Således lader Zendesk, der laver cloud-løsninger, som optimerer virksomheders kundekontakt, sig notere på New York Stock Exchange, når handlen åbner klokken 15.30 dansk tid. 

Det sker på et tidspunkt, hvor amerikanske it-aktier som Facebook, Twitter og Linkedin får tæsk af investorerne. 

Her til morgen pryder et stort banner med Zendesks logo, der forestiller en buddhistisk munk, facaden på New Yorks ikoniske børsbygning. 

Som vi kunne skrive i Børsen i fredags, jagter Zendesk et nettoprovenu på mindst 89,5 mio. dollar (480 mio. kr.) og en markedsværdi på mindst 626,5 mio. dollar (3,3 mia. kr.). Virksomheden forventer selv, at prisen per aktie vil ligge i intervallet 8-10 dollar. 

"Jeg tror, det er en meget fair værdisætning af Zendesk. Hvis man ser på deres forretningsmodel, har de en høj grad af tilbagevendende kunder. Zendesks software er en integreret del af virksomhedernes interne systemer, og det gør kunderne meget loyale. Det skaber en forudsigelighed i omsætningen, som investorene er villige til at betale en højere pris for," sagde Jimmy Fussing, managing partner i Sunstone Capital, til Børsen i sidste uge. 

Rykkede til USA

Zendesk så dagens lys i København i 2007. På trods af flere forsøg, lykkedes det ikke for it-virksomheden at overbevise de danske venturekapitalfonde om potentialet i forretningsmodellen. 

I 2009 rykkede Zendesks topchef og medstifter, Mikkel Svane, hovedkontoret til San Francisco. 

Det skete, da Zendesk fik omkring 34 mio. kr. fra en amerikansk investorklynge, der bl.a. består af Benchmark, som tidligere har investeret i Ebay og Twitter. Siden da har Zendesk rejst mere end 450 mio. kr. i risikovillig kapital. 

Zendesk har i dag omkring 500 ansatte og mere end 40.000 kunder fordelt over hele verden. I 2013 kom man ud med en omsætning på 72 mio. dollar (392 mio. kr.) og et underskud på 22,6 mio. dollar (123 mio. kr.). 

Apple Podcasts Podspace Spotify

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis