Danskerne ser ud til at være vilde med tidens omdiskuterede frynsegode, medarbejderobligationer. Udbredelsen vokser i hvertfald med eksplosionsagtig fart, og gevinsten er også til at få øje på for virksomheden og de ansatte.
Men der er også en risiko - pengene er tabt, hvor selskabet går konkurs, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten om de udbredte medarbejderobligationer, der giver virksomheder besparelser på udbetaling fra lønkontoen, og udløser en skatterabat til de ansatte.
"Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på det her. Der ligger en betydelig skattebesparels for den ansatte, og lige nu har virsomhederne brug for, at der forbliver flere penge i virksomheden pga. kreditkrisen. Så begge parter har en gevinst," vurderer advokat Jens Petri fra Hansen og Sønderby & Co. i Morgensavisen Jyllands-Posten.
Udbredelsen af frynsegoden, der gør det muligt at konvertere op til 10 pct. af lønnen til medarbejderobligationer, som er bundet i fem år, er alene i år 10-doblet, ifølge Skatteministeriets vurdering.
Mens ordningen umiddelbart skæpper i medarbejderes og kapitalsultne virksomheders pengekasse, dræner den statskassen for millioner. Den seneste vurdering fra Skat viser et tabt skatteprovenu på 240 mio. kr. siden nytår. I begyndelsen af året lød beregningen på 24 mio. kr. som Skat var gået glip af.
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE er man heller ikke så begejstret for medarbejderobligationerne, der i lighed med sundhedsforsikringer og medarbejderaktier er ubeskattet fryns. Og disse frynsegoder anslås at løbe op i 2 mia. kr., som statskassen går glip af.
"Det er urimeligt, at vi alle sammen kommer til at betale for de fås frynsegoder. Den type goder vokser meget voldsomt iomfang, som de seneste skøn på medarbejderobligationer viser," siger chefanaltyiker Jonas Schytz Juul til JP.
Hvis man sløjfede den salgs ordninger kunne den ekstra skatteindtægt bruges til at sænkes skatten på arbejde for alle," siger Jonas Schytz Juul.
AE vurderer ifølge avisen, at det i høj grad er de højest lønnede der drager fordel af medarbejderobliationer til at skære toppen af skatten.
Men der er også en risiko - pengene er tabt, hvor selskabet går konkurs, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten om de udbredte medarbejderobligationer, der giver virksomheder besparelser på udbetaling fra lønkontoen, og udløser en skatterabat til de ansatte.
"Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på det her. Der ligger en betydelig skattebesparels for den ansatte, og lige nu har virsomhederne brug for, at der forbliver flere penge i virksomheden pga. kreditkrisen. Så begge parter har en gevinst," vurderer advokat Jens Petri fra Hansen og Sønderby & Co. i Morgensavisen Jyllands-Posten.
Udbredelsen af frynsegoden, der gør det muligt at konvertere op til 10 pct. af lønnen til medarbejderobligationer, som er bundet i fem år, er alene i år 10-doblet, ifølge Skatteministeriets vurdering.
Mens ordningen umiddelbart skæpper i medarbejderes og kapitalsultne virksomheders pengekasse, dræner den statskassen for millioner. Den seneste vurdering fra Skat viser et tabt skatteprovenu på 240 mio. kr. siden nytår. I begyndelsen af året lød beregningen på 24 mio. kr. som Skat var gået glip af.
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE er man heller ikke så begejstret for medarbejderobligationerne, der i lighed med sundhedsforsikringer og medarbejderaktier er ubeskattet fryns. Og disse frynsegoder anslås at løbe op i 2 mia. kr., som statskassen går glip af.
"Det er urimeligt, at vi alle sammen kommer til at betale for de fås frynsegoder. Den type goder vokser meget voldsomt iomfang, som de seneste skøn på medarbejderobligationer viser," siger chefanaltyiker Jonas Schytz Juul til JP.
Hvis man sløjfede den salgs ordninger kunne den ekstra skatteindtægt bruges til at sænkes skatten på arbejde for alle," siger Jonas Schytz Juul.
AE vurderer ifølge avisen, at det i høj grad er de højest lønnede der drager fordel af medarbejderobliationer til at skære toppen af skatten.
