Lavere gebyrer på boliglånet? Niks, bidragssatser og kursskæringer fortsætter deres himmelflugt i de kommende år.
Sådan lyder den dystre dom, når man spørger danskerne. Det viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har lavet for Børsen Finans.
Dermed har danskerne absolut ingen tro på, at realkreditinstitutterne vil rette sig efter signalet fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der forventer lavere låneomkostninger fra realkreditinstitutterne i kølvandet på regeringens nye F1-pakke.
Fire ud af ti tror på højere priser
Kun 4 pct. af danskerne tror, at det vil ske.
36 pct. tror, at gebyrerne bliver holdt uændrede, mens hele 41 pct. tror, at realkreditinstitutterne vil trodse signalet - og boligpakkens lettelser til realkreditsektoren – og blive ved at hæve priserne på især rentetilpasningslånene.
Og det er nok de 41 pct, der ender med at få ret. Det vurderer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, der repræsenterer blandt andre Realkredit Danmark og Nordea Kredit.
"Institutterne har behov for at polstre sig, og vi er ikke nået til det niveau, hvor de er velpolstrede nok. Så når 41 pct. af danskerne tror, at det vil fortsætte, er det nok ikke helt skævt," siger Karsten Beltoft til Børsen Finans.
Flytter risiko
Boligpakken flytter ellers refinansieringsrisikoen fra de årlige flekslånsauktioner væk fra realkreditselskaberne og over på de investorer, der køber obligationerne bag lånene.
Men Karsten Beltoft understreger, at der er andre grunde til, at bidragssatser og kursskæringer er vokset eksplosivt over de seneste år: Stigende kapitalkrav, faldende ejendomspriser, som giver krav om supplerende sikkerhed, og dækning af tab på boligejere under krisen.
Det er især de europæiske regler CRD IV, som skal indfases i Danmark hen over resten af dette årti, samt nye sifi-krav om ekstra kapital til de største institutter, der koster.
Markedskrav rammer nu
"Selv om reglerne bliver indfaset over nogle år, så stiller markedet krav om, at man meget hurtigt kommer op på det kapitalniveau, hvor vi skal være,” siger Karsten Beltoft.
Og så understreger han, at det ikke er en guldrandet forretning at drive realkreditinstitut i dag.
"Der skal være en lønsomhed i at drive et realkreditinstitut. Vi er afhængige af, at vi kan skaffe kapital. Men lige i øjeblikket har realkreditinstitutterne en forrentning af egenkapitalen på lidt over 4 pct., mens de store virksomheder på fondsbørsen ligger med en forrentning på over 10 pct.,” siger Karsten Beltoft.
Og det skal kunderne betale?
"Nogle vil sige, at vi bare kan hente kapital udefra i stedet for at hæve bidragssatserne, men det er ikke et reelt alternativ, for det koster også. Forrentningen af den kapital ville boligejerne jo også ende med at betale," siger Karsten Beltoft.
Sådan lyder den dystre dom, når man spørger danskerne. Det viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har lavet for Børsen Finans.
Dermed har danskerne absolut ingen tro på, at realkreditinstitutterne vil rette sig efter signalet fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der forventer lavere låneomkostninger fra realkreditinstitutterne i kølvandet på regeringens nye F1-pakke.
Fire ud af ti tror på højere priser
Kun 4 pct. af danskerne tror, at det vil ske.
36 pct. tror, at gebyrerne bliver holdt uændrede, mens hele 41 pct. tror, at realkreditinstitutterne vil trodse signalet - og boligpakkens lettelser til realkreditsektoren – og blive ved at hæve priserne på især rentetilpasningslånene.
Og det er nok de 41 pct, der ender med at få ret. Det vurderer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, der repræsenterer blandt andre Realkredit Danmark og Nordea Kredit.
"Institutterne har behov for at polstre sig, og vi er ikke nået til det niveau, hvor de er velpolstrede nok. Så når 41 pct. af danskerne tror, at det vil fortsætte, er det nok ikke helt skævt," siger Karsten Beltoft til Børsen Finans.
Flytter risiko
Boligpakken flytter ellers refinansieringsrisikoen fra de årlige flekslånsauktioner væk fra realkreditselskaberne og over på de investorer, der køber obligationerne bag lånene.
Men Karsten Beltoft understreger, at der er andre grunde til, at bidragssatser og kursskæringer er vokset eksplosivt over de seneste år: Stigende kapitalkrav, faldende ejendomspriser, som giver krav om supplerende sikkerhed, og dækning af tab på boligejere under krisen.
Det er især de europæiske regler CRD IV, som skal indfases i Danmark hen over resten af dette årti, samt nye sifi-krav om ekstra kapital til de største institutter, der koster.
Markedskrav rammer nu
"Selv om reglerne bliver indfaset over nogle år, så stiller markedet krav om, at man meget hurtigt kommer op på det kapitalniveau, hvor vi skal være,” siger Karsten Beltoft.
Og så understreger han, at det ikke er en guldrandet forretning at drive realkreditinstitut i dag.
"Der skal være en lønsomhed i at drive et realkreditinstitut. Vi er afhængige af, at vi kan skaffe kapital. Men lige i øjeblikket har realkreditinstitutterne en forrentning af egenkapitalen på lidt over 4 pct., mens de store virksomheder på fondsbørsen ligger med en forrentning på over 10 pct.,” siger Karsten Beltoft.
Og det skal kunderne betale?
"Nogle vil sige, at vi bare kan hente kapital udefra i stedet for at hæve bidragssatserne, men det er ikke et reelt alternativ, for det koster også. Forrentningen af den kapital ville boligejerne jo også ende med at betale," siger Karsten Beltoft.
