Der kommer flere danske virksomheder i sværvægtsklassen. De tjener store summer til den danske stat, men der er en bagside af medaljen.
Siden midten af 1990'erne har de største virksomheder herhjemme vokset sig rekordstore.
Historisk har Danmark ellers været et samfund præget af mange mindre og mellemstore virksomheder. Men med A.P. Møller-Mærsk i front er det billede nu ændret markant.
Det viser en kortlægning, som Martin Jes Iversen, lektor på CBS, har stået i spidsen for.
"Det er utrolig positivt for dansk økonomi, at vi har så store virksomheder, der skaber vækst, og modsat statens økonomi er flere af dem kommet styrket gennem krisen," siger Martin Jes Iversen.
De fem største virksomheder målt på omsætning er A.P. Møller-Mærsk, ISS, Carlsberg, Novo Nordisk og Vestas. Virksomhedernes omsætning er mangedoblet, og de er tilmed vokset mere end den samlede danske økonomi
Se grafik over virksomhedernes omsætning. (Bemærk at tallene for omsætning i 2010 er estimeret for A.P. Møller, ISS og Carlsberg, der endnu ikke har afleveret årsresultat.)
Store udfordringer
At vi har så store virksomheder herhjemme skal danskerne primært være glade for, mener Martin Jes Iversen.
Men vi kan ikke tage for givet, at de er i Danmark. Virksomhederne opererer således alle på en global scene, og det danske marked bliver for flere og flere mindre relevant.
"Udviklingen medfører en afkobling af de store koncerner fra dansk økonomi. Udfordringen for politikerne er at få virksomhederne til at blive i landet," forklarer Martin Jes Iversen.
De store virksomheder rykker nemlig i større og større grad både deres produktion, forskning og udvikling ud af Danmark - sammen med flere danske arbejdspladser. Det store spørgsmål er således, hvad der får virksomhederne til at blive i Danmark?
Martin Jes Iversen har flere forklaringer.
Tre af de største koncerner – Mærsk, Novo Nordisk og Carlsberg – er kontrolleret af danske fonde, og deres historiske arv forankrer dem på mange måder i Danmark
Derudover har virksomhederne alle en dansk ledelse.
"Heldigvis ser vi nogle stærke og skarpe personligheder i spidsen for de danske virksomheder, der er med til at fastholde den danske tilknytning," siger Martin Jes Iversen.
A.P. Møller-Mærsk har således opgraderet hovedkvarteret i København, ligesom Novo Nordisk med store donationer til de danske universiteter har signaleret et dansk tilhørsforhold.
"Udfordringen er at få det til fortsat at være attraktivt for danske virksomheder at være i Danmark, ligesom det er vigtigt at kunne tiltrække nyt talent. Ellers vil de blive tvunget ud i dilemmaet – om de skal hive teltpælene op," konkluderer Martin Jes Iversen.