ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske aktier trukket ned af USA

Flere skuffende nøgletal fra USA trak de danske aktier ned i de sidste timer af handelen.

Det danske C20-indeks lukkede i et beskedent plus på 0,08 pct. i indeks 372,34. Indekset lå tidligere på dagen oppe med 0,7 pct.

At de danske aktier faldt tilbage skyldtes, at først faldt forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan skuffende til 72,5 fra 73,6, hvor der var ventet en stigning til 74,0. Dernæst viste de amerikanske forretningslagre ikke den ventede stigning på 0,1 pct. i januar, men derimod en flad udvikling.

Danske Bank blev dagens vinder op med 2,4 pct., DSV steg 2,07, mens D/S Norden steg 1.81 pct.

I bunden lagde William Demant sig efter negative data fra det amerikanske høreapparatmarked. Den amerikanske brancheforening Hearing Industries Association har offentliggjort sin månedlige salgsstatistik, som viser negativ vækst for første gang siden december 2008.

William Demant faldt med hele 6,58 pct., mens Vestas faldt 1,13 pct.

Uden for C20-indekset var der størst interesse for SAS, der i dag indgik en aftale med kabinepersonalet, der er gået med til at gå ned i løn. SAS-aktien steg med 6,34 pct.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis