Med tydelige fald på det amerikanske aktiemarked torsdag og sur stemning på markederne i Asien fredag, åbner det danske ledende aktieindeks med et fald på minus 1,2 pct.
A.P. Møller-Mærsk falder med 2,6 pct., mens kun Pandora og TDC er i plus med henholdsvis 1,35 pct. og 0,2 pct.
Største lussing får William Demant med et minus på 2,9 pct., mens der også deles ud af øretæver til selskaber som DSV (-1,7 pct.), Novo Nordisk (-1,5 pct.) og Danske Bank (-1,5 pct.).
Aktiefaldende sker på baggrund af en reel udsigt til handelskrig iværksat af den amerikanske præsident, Donald Trump, der torsdag underskrev et memorandum, der pålægger told på op mod 60 mia. dollar på import fra Kina, efter en 30-dages høringsperiode, oplyser Ritzau Finans.
Markedets reaktion skyldes en frygt for en global handelskrig og dermed afsmitning på den globale økonomi, der i øjeblikket vokser.
Kina har allerede opfordret USA til at ”trække sig tilbage fra afgrunden” og i en erklæring fra det kinesiske handelsministerium lyder modsvaret til Donald Trump fredag: ”Kina håber ikke at lande i en handelskrig, men er ikke bange for at engagere sig i en.”
Det japanske Nikkei var nede med 5,5 pct., Topix faldt 3,6 pct., Hang Seng-indekset har mistet 2,8 pct., det samme har Shanghai Shenzhen CSI 300 kort før, det danske aktiemarked åbnede.
Torsdag sluttede C25-indekset med et fald på 1,4 pct. til 1109,26. Det er det laveste niveau i næsten seks uger.