Der bliver handlet flere aktier i Danmark end i både Norge og Finland - og spændet til Sverige snævrer ind. En stærk kreds af store danske selskaber er den store drivkræft, men udviklingen kan snart vende igen, lyder det fra Danske Bank, der peger på gode aktieudsigter i Finland og Norge.
Det er bedre at handle aktier i Danmark end i Norge og Finland. Det lader til at være investorernes aktuelle holdning. Inden for de sidste par år har handlen på Københavns Fondsbørs nemlig oversteget handlen på børserne i både Norge og Finland.
Den danske børs har ellers historisk været lillebror i forhold til både Norge, Finland og Sverige, men udviklingen er vendt, og fondsbørsen i København er nu større end både den norske og den finske børs målt på værdien af handelsomsætningen. Derudover svinder afstanden til Sverige ind.
I 2010 lå handlen på børsen i Helsinki på 11,7 mia. euro i gennemsnit per måned, i Norge hed tallet 17,2 mia. euro og i Danmark lød det på 11,6 mia. Alle tre børser oplevede et dyk i handelsomsætningen i 2012, men her i 2013 er Fondsbørsen i København tilbage på 11,3 mia. euro i snit om måneden, mens handlen i Helsinki er nede på på 7,6 og handlen i Oslo ligger på 9,1 mia.
Stærke danske selskaber har æren
Både børsen i Oslo og i Helsinki har altså Oplevet fald i værdien i omsætningen af aktier. De fald er en konsekvens af gældskrisen i Europa og den generelle usikkerhed, der har været på aktiemarkederne, lyder det fra adm. direktør hos Københavns Fondsbørs Nasdaq OMX København, Bjørn Sibbern.
Til gengæld har stærke danske selskaber en stor del af æren for, at børsen i København ikke har lidt tab, men stort set holder samme niveau og nu er løbet fra Finland og Norge.
"Generelt har danske selskaber klaret sig godt gennem krisen og har en god performance sammenlignet med de fleste andre europæiske indeks. Ikke kun de store selskaber, men også mid og small cap selskaberne. Og gode stigninger er alt andet lige med til at forøge værdien af omsætningen," siger Bjørn Sibbern.
Trækplaster for internationale investorer
Internationale investorer har også i højere grad fået øjnene op for danske virksomheder, lyder det fra fondsbørsdirektøren.
"For ti år siden var det sådan, at internationale børsmæglere koblede sig på den svenske børs, fordi de gerne ville handle Volvo eller Ericsson – nu ser man mere en tendens til, at man kobler sig op på de nordiske børsmarkeder, fordi man gerne vil handle Novo, Carlsberg eller Mærsk. Og så er det altså København, der får den handelsaktivitet," siger Bjørn Sibbern og fortsætter:
"De danske selskaber er blevet langt mere attraktive for udenlandske investorer og er langt hen ad vejen et trækplaster når det gælder Skandinavien."
Højprofilerede børsnoteringer
Bjørn Sibbern peger også på, at fondsbørsen aldrig har haft så mange internationale handelsmedlemmer som i dag.
Det danske aktiemarked er blevet fornyet med nogle større børsnoteringer inden for de seneste år, og det har været også med til at holde handelsomsætningen oppe i en tid, hvor andre børser har oplevet nedgang.
"TDC, Chr. Hansen og Pandora gik på børsen for 2-3 år siden, og disse store og højtprofilerede børsnoteringer har gavnet aktiviteten og likviditeten i det danske marked og givet yderligere interesse fra udlandet. Der har ikke været børsnoteringer af den størrelse på de andre skandinaviske markeder," siger Bjørn Sibbern.
Nokias nedtur er også en af forklaringerne på, at handlen på den finske børs er gået ned. Tirsdagens udmelding om opkøb af Nokias telefondel fik da også handlen i Helsinki til at eksplodere.
Hos Investeringsbanken Nordnet er investeringsøkonom Per Hansen ikke overrasket over, at børshandlen i Danmark lægger afstand til Norge og Finland.
"Vi oplever, at det går fremad med handlen med danske aktier, hvor de finske og norske står mere stille. Det hænger jo sammen med, at danske selskaber har klaret sig bedst efter finanskrisen, hvis man ser på de tyve største selskaber i Danmark, Norge og Finland," siger Per Hansen.
Mange defensive aktier
Samme melding lyder fra Morten Kongshaug, som er aktiestrateg i Danske Bank. Han peger på, at en del af forklaringen er, at det danske aktiemarked har mange defensive aktier. Men han regner ikke med, at den store appetit på defensive aktier holder.
"Vi tror, der kommer stor interesse for aktier på den finske børs og måske endda også på den norske, da de har flere af de cykliske aktier, som bliver understøttet af den udvikling, der foregår lige nu, hvor investorerne i højere grad begynder at se til de cykliske aktier. Så udviklingen med Københavns Fondsbørs i førertrøjen kommer ikke nødvendigvis til at holde de kommende kvartaler," siger han og peger på finske Kone og norske Statoil som interessante aktier.
Den svenske børs er stadig den ubetinget største i Skandinavien. Handelsomsætningen ligger på 29,5 mia. euro per måned i snit – et fald på 4 mia. siden 2010. Omsætningen er altså næsten tre gange så høj som i Danmark, men spændet er svundet ind siden 2010.
C20 på 30 forskellige markedspladser
I 2008 blev det såkaldte Mifid direktiv indført, hvor de nationale børser mistede monopolet på at udbyde handel i de aktier, der var noteret på de lokale fondsbørser. I dag kan eksempelvis C20-aktier handles på op mod 30 forskellige elektroniske markedspladser i Europa. 60 pct. af alle norske aktier handles i Norge, i Finland er tallet 65 pct., mens Danmark står for over 70 pct. af handlen med de danske aktier.
Det er bedre at handle aktier i Danmark end i Norge og Finland. Det lader til at være investorernes aktuelle holdning. Inden for de sidste par år har handlen på Københavns Fondsbørs nemlig oversteget handlen på børserne i både Norge og Finland.
Den danske børs har ellers historisk været lillebror i forhold til både Norge, Finland og Sverige, men udviklingen er vendt, og fondsbørsen i København er nu større end både den norske og den finske børs målt på værdien af handelsomsætningen. Derudover svinder afstanden til Sverige ind.
I 2010 lå handlen på børsen i Helsinki på 11,7 mia. euro i gennemsnit per måned, i Norge hed tallet 17,2 mia. euro og i Danmark lød det på 11,6 mia. Alle tre børser oplevede et dyk i handelsomsætningen i 2012, men her i 2013 er Fondsbørsen i København tilbage på 11,3 mia. euro i snit om måneden, mens handlen i Helsinki er nede på på 7,6 og handlen i Oslo ligger på 9,1 mia.
Stærke danske selskaber har æren
Både børsen i Oslo og i Helsinki har altså Oplevet fald i værdien i omsætningen af aktier. De fald er en konsekvens af gældskrisen i Europa og den generelle usikkerhed, der har været på aktiemarkederne, lyder det fra adm. direktør hos Københavns Fondsbørs Nasdaq OMX København, Bjørn Sibbern.
Til gengæld har stærke danske selskaber en stor del af æren for, at børsen i København ikke har lidt tab, men stort set holder samme niveau og nu er løbet fra Finland og Norge.
"Generelt har danske selskaber klaret sig godt gennem krisen og har en god performance sammenlignet med de fleste andre europæiske indeks. Ikke kun de store selskaber, men også mid og small cap selskaberne. Og gode stigninger er alt andet lige med til at forøge værdien af omsætningen," siger Bjørn Sibbern.
Trækplaster for internationale investorer
Internationale investorer har også i højere grad fået øjnene op for danske virksomheder, lyder det fra fondsbørsdirektøren.
"For ti år siden var det sådan, at internationale børsmæglere koblede sig på den svenske børs, fordi de gerne ville handle Volvo eller Ericsson – nu ser man mere en tendens til, at man kobler sig op på de nordiske børsmarkeder, fordi man gerne vil handle Novo, Carlsberg eller Mærsk. Og så er det altså København, der får den handelsaktivitet," siger Bjørn Sibbern og fortsætter:
"De danske selskaber er blevet langt mere attraktive for udenlandske investorer og er langt hen ad vejen et trækplaster når det gælder Skandinavien."
Højprofilerede børsnoteringer
Bjørn Sibbern peger også på, at fondsbørsen aldrig har haft så mange internationale handelsmedlemmer som i dag.
Det danske aktiemarked er blevet fornyet med nogle større børsnoteringer inden for de seneste år, og det har været også med til at holde handelsomsætningen oppe i en tid, hvor andre børser har oplevet nedgang.
"TDC, Chr. Hansen og Pandora gik på børsen for 2-3 år siden, og disse store og højtprofilerede børsnoteringer har gavnet aktiviteten og likviditeten i det danske marked og givet yderligere interesse fra udlandet. Der har ikke været børsnoteringer af den størrelse på de andre skandinaviske markeder," siger Bjørn Sibbern.
Nokias nedtur er også en af forklaringerne på, at handlen på den finske børs er gået ned. Tirsdagens udmelding om opkøb af Nokias telefondel fik da også handlen i Helsinki til at eksplodere.
Hos Investeringsbanken Nordnet er investeringsøkonom Per Hansen ikke overrasket over, at børshandlen i Danmark lægger afstand til Norge og Finland.
"Vi oplever, at det går fremad med handlen med danske aktier, hvor de finske og norske står mere stille. Det hænger jo sammen med, at danske selskaber har klaret sig bedst efter finanskrisen, hvis man ser på de tyve største selskaber i Danmark, Norge og Finland," siger Per Hansen.
Mange defensive aktier
Samme melding lyder fra Morten Kongshaug, som er aktiestrateg i Danske Bank. Han peger på, at en del af forklaringen er, at det danske aktiemarked har mange defensive aktier. Men han regner ikke med, at den store appetit på defensive aktier holder.
"Vi tror, der kommer stor interesse for aktier på den finske børs og måske endda også på den norske, da de har flere af de cykliske aktier, som bliver understøttet af den udvikling, der foregår lige nu, hvor investorerne i højere grad begynder at se til de cykliske aktier. Så udviklingen med Københavns Fondsbørs i førertrøjen kommer ikke nødvendigvis til at holde de kommende kvartaler," siger han og peger på finske Kone og norske Statoil som interessante aktier.
Den svenske børs er stadig den ubetinget største i Skandinavien. Handelsomsætningen ligger på 29,5 mia. euro per måned i snit – et fald på 4 mia. siden 2010. Omsætningen er altså næsten tre gange så høj som i Danmark, men spændet er svundet ind siden 2010.
C20 på 30 forskellige markedspladser
I 2008 blev det såkaldte Mifid direktiv indført, hvor de nationale børser mistede monopolet på at udbyde handel i de aktier, der var noteret på de lokale fondsbørser. I dag kan eksempelvis C20-aktier handles på op mod 30 forskellige elektroniske markedspladser i Europa. 60 pct. af alle norske aktier handles i Norge, i Finland er tallet 65 pct., mens Danmark står for over 70 pct. af handlen med de danske aktier.
