Det bliver nu muligt for danskere at handle med den digitale valuta bitcoin på en danskbaseret handelsplatform, når den mandag åbner for handel med 1000 Bitcoin. Det skriver Bloomberg News mandag.Det er Crypto Coins Exchange Denmark Aps, som er selskabet bag handelsplatformen, som vil gøre det muligt at handle med bitcoin og de såkaldte litecoin i bytte for både danske og norske kroner ud over de mere gængse valutaer i form af euro, dollar og pund. Selskabet tilbyder dog sin service til folk på hele kloden, selv om det er beliggende i Danmark.