ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Citigroup: Rusland kan blive hårdt for Carlsberg

Citigroup har positive forventninger til indtjeningen i de store europæiske bryggerier, som de kommende år vil nyde godt af væksten i ølsalget på de nye markeder, omkostningsbesparelser i de i stigende grad mindre ølafhængige Europa og USA samt afvikling af gæld.

Ser man på de enkelte bryggerier, er risikoen størst ved at investere i Carlsberg mener aktieanalytikerne, som har en neutral anbefaling af det danske bryggeri, mens de tre øvrige giganter i Europa, Heineken, SABMiller og AB-InBev alle tildeles købsanbefalinger.

"Vores største bekymring er Rusland. Produktionsudgifterne er øget hurtigere her end i noget andet land, og udviklingen i 2010 viste, at konkurrenterne ikke tøver med at sætte priserne på øl ned - på bekostning af indtjeningen og til fordel for salget målt i mængder. Og hvorfor skulle det ændre sig i 2011? Det ser vi ingen grund til. Carlsberg har sagt det vil genvinde markedsandele i år, men det lader sig kun gøre, hvis det kan konkurrere på priserne," vurderer Citigroup.

Storbanken kaster også lidt makroøkonomisk snavs ind i kalkulen i form af bankens eget nedjusterede skøn for den økonomiske vækst i Rusland, som indtjeningsmæssigt er helt afgørende for Carlsberg.

"Rusland kan meget vel udløse skuffelser i år for aktionærerne. Især i lyset af tredoblingen af aktiekursen siden januar 2009," sammenfatter Citigroup.

Citigroups skøn for Carlsbergs driftsmarginal, målt på resultatet før skat, renter, af- og nedskrivninger (EBITDA), lyder på 23,4 pct. i 2011 mod forventet 23,6 pct. i 2010. I 2012 venter Citigroup en forbedring til 24,3 pct.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis