Efter et par voldsomme dage fredag og mandag har det ledende danske aktieindeks C20 Cap tirsdag en plusdag. Men det er en stakket frist, mener Danske Banks chefstrateg Morten Kongshaug.
"Jeg synes ikke, markedet er faldet nok. I forhold til hvor meget aktierne er steget, så er de her kurstab meget små," siger han, men erkender at det er supersvært at sige præcis, hvor meget længere ned, aktierne vil komme.
Rolig nu
For de private investorer gælder det om at slå koldt vand i blodet.
"Vi tror ikke, at markedet falder sammen, men vi tror heller ikke, at det er faldet nok. Så hvis folk skal gøre noget nu, så er det at vente lidt længere. Vi kunne godt se aktierne 5 pct. længere ned," siger Morten Kongshaug.
Han tror på aktierne på længere sigt, for den indtjening i virksomhederne, som længe har haltet, ser mere lovende ud nu.
"Hvis vi kigger på de ledende indikatorer for indtjening, så ser det meget stærkt ud i første halvår. Og det er det, som man skal spille på, nemlig at indtjeningen bliver stærkere," siger chefstrategen.
Han har også et bud på, hvad man skal kigge efter.
Køb kvalitet
"Jeg mener, at man langsomt skal bygge sin aktieportefølje op igen. Det er vores råd. Kig efter europæiske selskaber, som står stærkt under en europæisk fremgang. Det kan også være danske selskaber. Kig også efter nogle af de mange dividender, der kommer til udbetaling. Det er sæson for at kigge efter udbytteaktier. I Danmark har vi en fantastisk udbytteaktie i Tryg," siger Morten Kongshaug.
Tryg vil købe aktier tilbage for 1 mia. kr. i 2014 og har et erklæret mål om at udbetale et nominelt stigende udbytte.
"Køb ind relativt defensivt, køb ind i kvalitetsselskaber, køb ind i europæisk eksponering. Novo Nordisk er naturligvis på en sådan kvalitetsliste," siger han.
Morten Kongshaug ser også A.P. Møller-Mærsk som en stærk aktie
"Mærsk, som er relativ billig, men som har en massiv indtjeningsfremgang foran sig, er et af de selskaber, vi gerne vil have i porteføljen af danske aktier. Andre selskaber kunne være inden for industrien. Der er også selskaber i byggeindustrien, som stille og roligt er i heling i takt med, at den vestlige verden er i heling," vurderer han.
Maskiner og udstyr...
Han ser en meget stor underinvestering i kapitalapparatet, altså maskiner og udstyr til produktionen.
"Ser vi på kapitalapparatet alene i Europa, så ligger vi 9-10 pct. under den trend, den burde ligge på. Det er absurd meget. Årsagerne er eurokrisen og at kredit er svært at få fat på for en masse virksomheder. Men her ser vi bedring, og inden for kapitalgoder ser vi en række selskaber, som får det fornuftigt."
...men pas på minedrift
Mineindustrien tilråder han dog, at man holder sig fra.
"I minebranchen har vi haft overinvestering og vi har stadig meget stor kapacitet inden for de fleste metaller. Vi tror også, at olieprisen vil falde noget endnu, fordi der er meget stor kapacitet på grund af skifergaseventyret," siger Morten Kongshaug.