ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsbergs investorer løfter armene i vejret

Carlsbergs første kvartal bliver godt modtaget af investorerne, der sender Carlsbergs aktie op med 6,6 pct. i de tidlige handler. Dermed sprinter bryggeriet fra de øvrige C20-medlemmer.

Kurshoppet bringer Carlsberg tilbage til niveauet fra oktober sidste år i kurs 282,50 kr. Det er en kursfremgang i 2009 på hele 64 pct., men set over et fuldt år lyder det fortsat på en nedtur på mere end 40 pct.

De umiddelbare reaktioner fra analytikere lyder også, at Carlsberg-aktien bør have positivt fortegn i dagens børshandel.

Salget skuffede lidt, men den primære drift overgik forventningerne. Af vigtige meldinger er en planmæssig restrukturering af Kronenbourg i Frankrig, hvor Heineken har kæmpet sig ind på Carlsberg, samt endnu et skridt fremad for Carlsberg-datteren Baltika i Rusland.

Baltika kæmper med et faldende russisk ølmarked, men har alligevel øget sin markedsandel i Carlsbergs vigtigste marked til 39,9 pct. som suveræn markedsleder. I 2008 lød andelen på 38,4 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis