Opdateret klokken 08:38 -Carlsberg har identificeret en række områder, der skal styrke bryggeriet i de kommende år i den længe ventede strategiplan "Sail '22".
Carlsberg er klar til at øge tilstedeværelsen i Asien, få en stærkere positionering i storbyer, satse på kernemarkederne i Vesteuropa og skrue op for satsningen på nicheprodukter som specialøl.
Det oplyser bryggerigiganten i en fondsbørsmeddelelse.
Omvendt er der intet nyt om Carlsbergs plan for den prekære situation i Storbritannien, eller om man ser Afrika som en fremtidig vækstlomme.
"Vi vil fortsætte med at erobre rentable vækstmuligheder i Asien ved at udnytte vores
stærke position på både vækstmarkeder og mere modne markeder i Asien. Vi vil udvide vores position på de store ølmarkeder i Kina, Vietnam og Indien, hvor vi har et solidt fundament og et godt momentum at
bygge på. Vi vil accelerere væksten gennem produktlanceringer, geografisk udbredelse inden for
eksisterende lande og succesfuld management af varemærkeporteføljen," skriver Carlsberg og fortsætter:
Lønsom vækst
"Vores ambition: at blive en succesrig, professionel og attraktiv brygger i vores markeder. For at blive en succesrig virksomhed vil vi fremme top- og bundlinjevækst ved at identificere den optimale balance mellem tre nøglefaktorer: markedsandel målt i volumen, bruttomargin efter logistik (GPaL) og resultat af primær drift."
"Vores vigtigste prioriteter: styrkelse af kerneforretningen, positionering i forhold til vækst, skabelse af en vinderkultur og generering af værdi for aktionærerne."
Det er første gang, at Carlsbergs nye topchef, Cees 't Hart, løfter sløret for strategien, der skal få indtjeningen på ret kurs. Alene i 2015 landede man et underskud på 2,6 mia. kr.
Satser på nicher
Flere analytikere sagde tirsdag til Børsen, at Carlsberg efter alt at dømme vil satse mere på nicheprodukter fremover. Og selvom koncernen ikke direkte nævner produktnavne, bliver lokale brands en vigtig del af Carlsbergs satsning.
"Vi vil udnytte vores stærke historiske arv og mange autentiske lokale varemærker. Vi vil bygge videre på nuværende styrkepunkter, samtidig med at vi, hvor det er relevant, udvider varemærkesortimentet og den geografiske udbredelse," skriver bryggeriet, der samtidig nævner alkoholfri øl som en fremtidig satsning:
"Vi vil bygge videre på vores successer og markedsføre en fuld portefølje af såvel smagsvarianter som specialiserede varemærker på eksisterende og nye markeder."
"Selv om strategien er evolutionær på den måde, at øl forbliver vores kerneforretning, repræsenterer den en fundamental ændring i den måde, vi driver vores forretning på. Sail '22-initiativerne bygger direkte på vores mange styrker, herunder stærke markedspositioner, en fremragende portefølje af internationale og lokale varemærker, vores stærk arv, overbevisende innovationskompetencer samt stolte og engagerede medarbejdere," skriver Carlsberg i meddelelsen.
Bedre logistik
Det nye og stærkere Carlsberg skal bl.a. blive skarpere i serviceringen af kunderne i flere led.
"For at blive en professionel virksomhed vil vi blive dygtigere til at servicere vores brede udvalg af kunder ved at styrke vores kompetencer inden for kunde-insights, kundestyring, kategoristyring, eksekvering og innovation inden for logistik," står der i meddelelsen.
Koncerndirektør Cees 't Hart er ikke overraskende sikke på, at den nye strategi vil styrke det Valby-baserede bryggeri i de kommende år.
"Med Sail '22 begiver Carlsberg-gruppen sig ud på en rejse med en ambition om at blive en succesrig, professionel og attraktiv brygger på vores markeder. Ved at styrke vores kerneforretning, positionere os
i forhold til vækst og skabe en vinderkultur vil vi forbedre de finansielle resultater og skabe vedvarende værdivækst for vores aktionærer," siger Cees 't Hart i meddelelsen.
En anden målsætning bliver at skabe en stærkere vinderkultur i virksomheden.
Strategien er foruden koncerndirektøren udviklet af de 60 øverste chefer i Carlsberg i løbet af de sidste halve år.