Carlsberg har tænkt sig at give et frivilligt bud på de resterende aktier i det delejede russiske bryggeri Baltika.
"Afhængigt af markedsforholdene forventes kursen p.t. at blive maks. 1550 rubler. For god ordens skyld skal det anføres, at den tilbudte pris pr. aktie kan blive væsentligt lavere end 1550 rubler," skriver Carlsberg.
Carlsberg ejer i dag 85 pct. af Baltika, når der ses bort fra de aktier, Baltika selv ejer. Hvis det lykkes at øge ejerandelen til 95 pct., vil det danske bryggeri tvangsindløse de resterende aktionærer.
"De samlede omkostninger forbundet med forøgelsen af ejerskabet fra cirka 85 pct. til 100 pct. kan i princippet blive op til 6,5 mia. kr. med en nettoomkostning for Carlsberg-gruppen i 2012 og fremefter på maks. 4,4 mia. kr. som følge af en positiv effekt af finansielle arrangementer," skriver Carlsberg.
En aktie i Baltika Brewery koster ifølge Bloombergs data 40,50 dollar. Det svarer ifølge dagens valutakurser til cirka 1205 rubler.
/Ritzau Finans/