Den relativt nye adm. direktør i Carlsberg Rusland, Baltika, Isaac Sheps, der tiltrådte i december sidste år er på vej til at vende organisationen i Rusland rundt.
På Carlsbergs kapitalmarkedsdag i Skt. Petersborg gennemgik han midlerne, som han anvender for at forme organisation og gøre den klar til at nå det langsigtede mål for Baltika, der nu er "number one now and forever."
" Vi er på rette vej, men tidligt i vendingen. Men trenden er vendt," lød hans vurdering af udviklingen i Carlsbergs markedsandel.
Markedsandelen i Rusland er gået jævnt ned ad bakke siden slutningen af 2010, hvor den var tæt på 40 pct. i fjerde kvartal. Den foreløbige bund blev nået i fjerde kvartal året efter, hvor den bundede i 36,8 for derefter at stige i de følgende to kvartaler i år. Den udgjorde i andet kvartal i år 37,3 pct.
Den gunstige udvikling i den russiske økonomi er ligeledes med til at vende trenden og styrke troen på, at der er bedring i sigte, fremhævede Baltika-topchefen.
"Den russiske forbrugertillid og det russiske privatforbrug er modstandsdygtigt, og det gavner BNP-væksten i landet," fremhævede han som positive grundpiller i den ventede og ønskede vækst i Rusland.
Forbrugertilliden har det bedre nu end længe, og privatforbruget vokser, fremhævede han, og specifikt for øl påpegede han blandt andet, at trods afgiftsstigninger, så ser det ud til, at ølforbruget pr. indbygger er stabiliseret. Og efter fire år med fald i ølmarkedet, målt i værdi hos forbrugeren, så ser det ud til at stige.
"I første halvår i år steg det 2 pct.," oplyste Isaac Sheps.
De foregående fire år er ølforbruget dog faldet - 0,4 pct. i 2008, 10,3 pct. i 2009, 4,2 pct. i 2010 og 3,4 pct. sidste år.
Isaac Sheps ser heller ikke de markant afgiftsforhøjelser, som har fundet sted på det russiske marked og øvrige restriktioner, som for eksempel indgreb i annonceringsmulighederne, som uoverstigelige problemer.
"Ølmarkedet (i Rusland, red.) er robust trods de lovgivningsmæssige indgreb," vurderede han.
Midlerne til at trække Baltika frem og nå det langsigtede mål, som Isaac Sheps satte: "Number one now and forever," kan generelt beskrives som øget medarbejderinvolvering, øget opfølgning og klare mål.
/ritzau/FINANS