Russerne køber færre øl, men Carlsberg holder fast i en russisk markedsandel over 40 pct. trods et fald i tredje kvartal. Bryggeriet venter nu et markant større produktionsdyk i Rusland.
Carlsberg er suverænt Ruslands største bryggerigruppe efter den fulde overtagelse af Baltika-mærket, der har gjort Rusland til Carlsbergs afgørende vækstmarked pt.
Men med tredje kvartal overstået har Carlsberg øget sin markedsandel med 2,2 procentpoint til 40,9 pct. i forhold til for et år siden.
Det kommer efter, at både Heineken og SABMiller har tabt andele i Rusland i tredje kvartal. Carlsbergs markedsandel var dog oppe på 41,1 pct. i andet kvartal.
Drastisk ændring fra Carlsberg
Det russiske marked er faldet ca. 10 pct. i årets første ni måneder - dog med en afmatning i produktionsnedturen på det seneste. Carlsberg har vundet andele, da Baltika kun er faldet 8 pct.
Carlsberg har ind til videre holdt fast i sin prognose om et fald i Ruslands ølproduktion på 5-6 pct. i 2009, men nu tager bryggeriet konsekvensen af de seneste måneders voldsomme produktionsfald.
"Carlsberg forventer et fald på det russiske marked for hele året på niveau med de første ni måneder," skriver Carlsberg i regnskabet og henviser til det russiske fald på 10 pct.
Bryggerianalytiker Matthew Webb fra britiske Cazenove har længe talt for en nedjustering af produktionsdykket og har længe holdt sit øje på et fald på 7 pct. for året.
Ølafgifter op til eksamen
I kvartalsregnskabet understreger Carlsberg også, at den generelt udfordrende markedssituation vil fortsætte i 2010 med henvisning til, at den russiske regerings forslag om en væsentlig forøgelse af afgiften på øl i 2010 er "en udfordring".
"Forslaget er stadig under behandling, og en beslutning forventes taget senere i år. Hvis dette forslag - kombineret med en foreslået mindre stigning i afgiften på spiritus - vedtages, vil det utvivlsomt påvirke ølmarkedet negativt," konstaterer bryggeriet.
Carlsberg oplyser, at bryggeriet har foretaget en detaljeret scenarieplanlægning for 2010 og efterfølgende år baseret på forskellige antagelser om ølafgiftsniveauet.