Opdateret 17:26 -Bryggerimastodonten blev dagens store vinder på Københavns Fondsbørs, da aktien sluttede med et plus på 3,24 pct. i 449,10.
DSV kom ind på en andenplads med en stigning på 2,10 pct.
Det på en dag, hvor alle investorer venter på nyheder fra USA, hvor den amerikanske centralbank (FED) senere i aften kommer med udmelding om, hvad de har tænkt sig at gøre ved den slunkne amerikanske økonomi.
C20-indekset lukkede i et meget beskedent plus på 0,22 pct. i 440,85.
"Der skete ikke det store selskabsmæssigt onsdag, og markedet lagde sig afventende forud for den amerikanske rentekomites møde. I takt med at troen, på at der vil komme noget fra centralbanken, steg, kom der lidt trafik over mod de cykliske aktier samt i finansaktierne," siger afdelingsleder for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til Ritzau Finans.
NKT Holding fik lidt oprejsning efter gårsdagens nedtur og lukkede med en stigning på 1,51 pct.
Vestas havde svært ved at fortsætte de gode takter fra tirsdag, hvor aktien steg med mere end 4 pct. Også selvom vindgiganten i løbet af dagen løftede sløret for nye store ordrer fra Kina og Italien på hhv. 49,5 MW og 55 MW.
Vestas-aktien sluttede dagen med et lille plus på 0.65 pct.
Coloplast straffet
Coloplast B-aktien havde en udmærket dag i går, men oplevede ligesom fem andre selskaber i indekset en trist dag.
Aktien sluttede i et minus på 1,70 pct.
Dagens andre bundskrabere blev William Demant Holding og Lundbeck, der faldt med hhv. 1,22 pct. og 1,61 pct.
Også Novo Nordisk sluttede dagen med et beskedent minus på 0,67 pct.
Selskabsspecifikt har onsdagen ikke været præget af de store nyheder. ING indledte dækning af Novozymes med anbefalingen "køb" og kursmålet 222 kr., en præmie på 35 pct. fra kursniveauet onsdag. Det kunne dog ikke redde aktien fra at slutte dagen af med et lille tab på 0,06 pct.
Alle holder øje med USA
Dermed lader udviklingen til, at investorerne stadig ser med skepsis på udviklingen i eurozonen og resten af verden.
Det til trods for at Grækenland i dag fik dannet en ny EU- og eurovenlig regering med det konservative Nyt Demokrati i spidsen.
Alle øjne er i dag rettet mod USA, hvor FED om halvanden time melder ud, hvad de er kommet frem til på et to dages langt møde.
"Der er delte meninger om, hvad der kan komme. Det altafgørende er stadig næste uges EU-topmøde, og så er rentekomiteen mere en mellemstation. Kommer der ikke noget, vil vi se et ryk mod defensive aktier torsdag. Men om der kommer noget eller ej, det er ikke til at sige," fortæller Ole Kjær Jensen
Markedet håber på handling
Markedet håber på en tilkendegivelse om en ny stimuluspakke til den slunkne amerikanske økonomi, men langt de fleste økonomer regner med, at tilkendegivelsen fra Ben Bernanke bliver mere begrænset.
En mulighed er, at FED vælger at øge sit opkøb af stats- og/eller realkreditobligationer. Det kaldes også kvantitative lempelser eller QEIII. Sker det, vil det formentlig med det samme kunne ses i markedsbevægelserne.
En anden mulighed er en forlængelse af, hvad der er blevet kendt som Operation Twist. Det er en manøvre, der indebærer, at centralbanken sælger obligationer med kort og mellemlang løbetid for i stedet at købe papirer med længere løbetid.
Tredje mulighed er, at Bernanke og co. oplyse, at renten bliver holdt ekstraordinær lav helt frem til 2015. Det vil have en mindre effekt på markederne.
Det samme vil fjerde mulighed: At Bernanke gennem sine udtalelser sender et signal om, at FED er parat med nye stimulanser, såfremt vækstudsigterne forværres.