ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg til fadet i Thailand

Efter i flere år at have sukket opgivende hver gang snakken faldt på Thailand, er Carlsberg-ledelsen nu klar til igen at prøve kræfter med det store marked i Sydøstasien, som bryggeriet har været ude af siden 2003, skriver dagbladet Børsen.

Det vigtige comeback for Carlsberg sker næsten præcis 10 år efter etableringen af det sidenhen mareridtsagtige joint venture med den lokale whiskykonge Charoen Sirivadhanabhakdi. Carlsberg har således indgået en ny aftale om distribution og salg af Carlsberg-øl med selskabet Fluid Asia Pacific, og fra i dag kan man atter få Carlsberg-øl i Thailand.

I første omgang importeres øllet fra Carlsbergs bryggeri i Malaysia. Bryggeriet vil positionere sig i markedet som super premium-øl og starter med at satse på fadøl til barer og restauranter. Senere kan aftalen udvides til også at omfatte flaskeøl.

"Vi håber, det kan udvides til at omfatte mere, men vi tager et skridt ad gangen. Nu fokuserer vi på at få en god start i lille skala og så vokse derfra," siger Lars Lehmann, der er direktør for Carlsbergs eksport- og licensforretning samt toldfrit salg.Carlsberg ville selv gerne have sat endnu mere fart på det nye Thailands-eventyr.

"Hvis vi havde muligheden, ville vi gerne rulle større ud i Thailand i første hug, men det kræver bare en samarbejdspartner, der også kan det," siger Lars Lehmann.

Bryggeriet koncentrerer sig i første omgang om de store turistdestinationer i Bangkok, Pattaya, Phuket og Samui. I løbet af det næste år skal Carlsberg være i hanerne på et par hundrede barer og restauranter, fortæller Lars Lehmann.

Carlsberg-mærket har været dømt ude af det store ølmarked siden 2003 efter en voldsom uoverenstemmelse med den thailandske whiskykonge Charoen Sirivadhanabhakdi og dennes store drikkevareimperium Thai Beverage, der ud over øl også sælger megen anden spiritus. I 2005 indgik parterne et forlig, der kostede Carlsberg cirka 730 mio. kr., som reelt dækkede over en bodeling af Carlsberg Asia.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis