Carlsberg er for alvor ved at være klar til næste store opkøbsoffensiv efter sin gigantiske overtagelse af Scottish & Newcastle (S&N) i 2008, skriver dagbladet Børsen.
Som et væsentligt skridt på vejen mod målet om at vokse i Kina omlægger Carlserg nu en meget stor klump gammel gæld på 1,75 mia. euro (13 mia. kr.) fra S&N-købet. Det sker, mens bryggeriet er ved at samle luft til på ny at kunne rejse stort milliard-beløb til nye opkøb.
For flere iagttagere, Børsen har talt med, er der ikke tvivl om, at den store låne-aftale, som hele 21 banker nu er gået sammen om, skal ses som en del af det næste strategiske skridt, Carlsberg er i gang med at tage.
"Man har nået et tidspunkt, hvor der er styr på udviklingen i koncernen. En pæn del af gælden er allerede betalt af, og den del, der er tilbage, skal så passe til den strategi, ledelsen skal arbejde efter de næste par år," siger en kilde, som ønsker at være anonym.
"De pudser balancestrukturen af, så den er klar til de næste strategiske skridt. Går Carlsberg og pønser på noget, hvad de nok gør, er det smart at lægge gælden om nu, så man ikke skal bekymre sig om det på et senere tidspunkt," siger kilden videre.
Blandt de 21 banker, der har ydet det nye lån, finder man Bank of China og Rabobank, der begge store i Kina, samt et par japanske banker, nemlig Nomura og Bank og Tokyo-Mitsubishi, der også er store i regionen.
Ifølge Carlsbergs viceadm. direktør og koncernfinansdirektør Jørn P. Jensen er det vigtigt at have relationer til kinesiske banker. "I vores bankgruppe forsøger vi at reflektere vores egen geografiske spredning, samt hvor i verden vi får brug for banker i fremtiden. Det er vigtigt at have forbindelser til banker med lokalt kendskab ude omkring," siger han.
Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis