ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg rasler ned efter russisk nyrestød

Den russiske ølproduktion skuffer markedet med et voldsomt dyk i august. Det suger kræfterne ud af Carlsberg-aktien, der nu indtager bunden af C20.

Carlsbergs aktiekurs faldt brat 3,7 pct. efter klokken 15 til et samlet fald på 4,7 pct.

Det skyldes et stort dyk i Ruslands ølproduktion, som faldt 18,2 pct. fra juli og 15,3 pct. fra august sidste år.

Dykket i august er værre end det samlede fald i år, der lyder på 8,1 pct.

Carlsberg for optimistiske

Det får bryggerianalytiker Matthew Webb fra Cazenove til at fastholde sin mistro til Carlsbergs prognose for det russiske ølmarked i år.

"På trods af perioder senere på året med meget dårligt vejr samt den dramatiske svækkelse af økonomien venter Carlsberg et fald i det russiske ølmarked for hele året på 5,6 pct. Der ser nu optimistisk ud," skriver Matthew Webb.

Han venter derfor fortsat et fald i ølmarkedet i 2009 på 7 pct. Han rører dog ikke ved sin anbefaling "outperform" på Carlsberg.

Russiske aktier upåvirket

Med sin overtagelse af hele BBH, der er Ruslands største bryggerigruppe, er Carlsberg alt afhængig af russernes ølforbrug.

Indtjeningen i landet er vækstmotor for nedbringelsen af den store milliardgæld i bryggeriet.

De russiske aktier er modsat Carlsberg uberørt af ølopgørelsen og ligger med stigninger omkring 3 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis