Det russiske parlament, Dumaen, skal tage stilling til et forslag om forbud mod ølsalg i kiosker, som længe har været rygtet i forbindelse med en strammet alkoholpolitik i verdens største land.
Og efter vedtagelsen af en kraftig forhøjelse af de russiske ølafgifter vil et forbud være endnu et nyrestød for det russiske ølmarked.
"Det er endnu et knockout på det russiske marked, hvor forbrugerne i forvejen har det svært, hvor afgifterne bliver hævet, og hvor der nu er det her på vej," konstaterer Sydbanks Carlsberg-analytiker, Morten Imsgard, over for nyhedsbureauet Direkt.
Ifølge Imsgard kommer omkring 15 pct. af det såkaldte off trade-salg, salget uden for udskænkningssteder som barer og restauranter, på det russiske marked fra kioskerne.
"Det er en stor udfordring, for en pæn del af den russiske ølkultur er bygget op omkring, at man lige snupper en øl fra kiosken og drikker den i parken. Forsvinder de her salgssteder, så falder tilgængeligheden og det impulsive element, hvilket vil være med til at lægge en dæmper på salget over en kort periode," vurderer analytikeren.
Han venter dog, at forbrugerne på længere sigt vil vænne sig til forbuddet og sørge for at sikre sig et fornuftigt hjemmelager.
"På længere sigt skal forbrugerne nok finde andre steder at købe deres øl, og der vil mest af alt være tale om en tilvænningsperiode. Forbuddet er begrundet med et sundhedsargument, men i Norge og Sverige, hvor der også er en restriktiv alkoholpolitik, ser man, at forbrugerne i stedet køber ind i større mængder, så jeg tvivler på, det kommer til at holde på den lange bane," forudser Morten Imsgard.
Han påpeger dog, at forbuddet også vil betyde mindre synlighed for Carlsbergs produkter, hvis de ikke optræder i kioskerne. Han tvivler dog ikke på, at bryggeriet kan håndtere et eventuelt forbud.
"De har givetvis allerede en plan, som skal takle de forhøjede afgifter, og der bliver sikkert også arbejdet på strategier, som nok skal knække denne nød," slutter analytikeren.
Det er Victor Zvagelskiy, der sidder i Dumaen, som har foreslået forbuddet mod salg af øl i kiosker, men Carlsberg oplyser til nyhedsbureauet Direkt, at der endnu ikke er tale om et forslag fra regeringen. Victor Zvagelskiy har flere gange i år stillet lignende forslag.
Nyhedsbureauet Direkt