ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg på strandhugst i Unilever til ny satsning

Carlsberg vil gøre tingene nemmere og billigere. I takt med bryggeriets nylancerede fyringsrunde opretter Carlsberg et center i Schweiz til styringen af indkøb, produktion og logistik i Europa.

Med udgangen af 2012 vil Carlsberg have en supply chain-organisation med hjemsted i Schweiz.

"Den nye organisation skal på tværs af landegrænser sikre, at produktionen tilrettelægges effektivt og med størst mulig forsyningssikkerhed," forklarer adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen i meddelelsen.

Det giver ifølge topchefen datterselskaberne i landene luft til 100 pct. at fokusere på kunder og forbrugere.

Kopiere manøvre fra Unilever


Til at styre den organisation har han hentet Peter Ernsting, der bliver ansvarlig for supply chain organisation.

"Vi fandt ham efter at have støvsuget markedet for talenter. Vi mener, at han er en gevinst for Carlsberg og kan hjælpe os igennem med stor succes, med det vi ønsker gjort inden for indkøb og logistik," siger Jørgen Buhl Rasmussen til Børsen.

I den europæiske gigant Unilever var Ernsting ansvarlig for en tilsvarende proces, som den han står foran i Carlsberg.

Han vil sammen med indkøbsdirektør Bengt Erlandsson udgøre ledelsen i den nye organisation og referere til viceadm. direktør Jørn P. Jensen.

Det betyder en forfremmelse af Bengt Erlandsson til Senior Vice President og giver ham plads i Carlsbergs magtfulde Executive Committee.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis