ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg op efter ædrueligt regnskab

Opdateret 10.21 -Carlsbergs investorer har været vidne til en promille-påvirket aktiekurs efter offentliggørelsen af kvartalsregnskabet. Men nu går det stærkt op.

Resultatet var ædrueligt nok, men efter en times børshandel har aktien været igennem den helt store karrusel-tur med minus-plus-minus-plus som resultat. Udsvingene har været indenfor et spænd på 2,7 pct. i takt med en forskellig tolkning af resultatet.

Efter en times handel ser det ud til, at optimisterne vinder. Aktien stiger med over 3 pct. til 612 kr.

Kvartalsregnskabet bød ikke på mange overraskelser. Bryggeri-ledelsen fastholder forventningerne til hele 2011 og kom ud af første kvartal med et resultat, der på flere områder lå en spids bedre end forventningerne.

Carlsberg-analytiker Jens Houe Thomsen, Jyske Bank, blåstempler tallene. Han ser flere positive end negative signaler, som han forklarer i vedhæftede TV-interview.

I forvejen er 1. kvartal typisk det svageste for hele bryggeribranchen, påpeger han. Så man skal passe på med at overfortolke resultatet.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis