ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg napper Aarhus Festuge fra Royal Unibrew

Carlsberg Danmark og Aarhus Festuge har indgået en treårig samarbejdsaftale, som gør Carlsberg til ny hovedsponsor af Nordens største kulturfestival. Det oplyser Aarhus Festuge. Dermed får et mangeårigt samarbejde med Royal Unibrew en ende.

Det er første gang, Carlsberg samarbejder med Aarhus Festuge.

"For Carlsberg er det en mangeårig drøm, der går i opfyldelse. Vi ser nu frem til sammen med Aarhus Festuge at udvikle ideer og tiltag, som kan føje nyt til festugen," siger salgsdirektør i Carlsberg Per Wilhelmsen.

Den tidligere sponsor var royal Unibrew, der har været sponsor for festugen i hele dens levetid.

"Det tilbud, der kom fra Carlsberg, var mere interessant i forhold til de planer, vi har med Aarhus Festuge og derfor skifter vi sponsor," siger sponsorchef i Aarhus Festuge, Anders Dahlstrup, til Ritzau Finans.

/Ritzau Finans/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis