Flere investorer og analytikere har betvivlet, hvor vidt den danske bryggerigigant Carlsberg kan nå sine mål i Rusland, men topchef Jørgen Buhl Rasmussen fastholder, at man stræber efter at nå de finansielle mål for 2013.
"Hvis vi ikke troede på det, havde vi ændret vores mål. Vi tror at omkostningerne vil falde, og at markedet er i bedring, samt at vi kan sælge lidt mere af de dyrere produkter. De tre ting gør, at vi tror, at vi kan nå 26-29 pct. i overskudsgrad på mellemlang sigt (2013-15 red.)," forklarer Jørgen Buhl Rasmussen til Jyllands-Posten.
Bryggerierne i Østeuropa har store problemer med råvarepriserne, og især udgiften til maltbyg er steget efter en dårlig høst.
Aktiefokus