ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg løfter ølpriser i Storbritannien

Carlsberg UK reagerer nu på momsstigningen på øl fra 15 pct. til 17,5 pct., der trådte i kraft den 1. januar, og løfter prisen med 4 pence pr. pint med effekt fra 15. februar.

Det skriver Morning Advertiser tirsdag.

"Vi har arbejdet hårdt på at minimere prisstigningen og er fortsat med at implementere omkostningsbesparelser for at mindske effekten på vores kunder så meget som muligt," siger Chris Houlton, der er salgsdirektør hos Carlsberg UK.

Hollandske Heineken, der sidder med den største markedsandel på det britiske ølmarked, annoncerede i starten af 2010 stigninger i engrospriserne på både øl og cider i Storbritannien i januar.

Der er tale om en stigning på 4 pence pr. pint på øl, mens prisen på cider stiger med 5 pence pr. pint.

Med prisstigningerne står de britiske pubejere over for en stigning på 11 pund pr. tønde øl og 15 pund pr. tønde cider.

AB InBev og Molson Coors har også begge meldt om stigninger på 4 pence pr. pint. De træder i kraft henholdsvis 1. februar og 1. marts.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis